Dubia-kakerlakker, voksne, 35-45 mm

DKK 68.00DKK 379.00

  • Dubia-kakerlakker (Blabtica dubia)
  • Størrelse ca. 35-45 mm, str. voksen
  • Dansk opdræt – overlegen kvalitet!
  • Se yderligere beskrivelse nedenfor
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Kakerlakker i størrelse 35-45 mm er enten fuldvoksne eller meget tæt på (subadulte). I alle tilfælde vil det være nye friske dyr – ingen gamle udtjente avlsdyr.

Hvis du vælger “Mix køn”, vil du modtage et mix, som både indeholder hunner og hanner, typisk ca. 50% af hver. Fordelingen er dog tilfældig,  så vi kan ikke garantere, at der er præcis lige mange af hver.

Hvis du ønsker fuld kontrol over kønsfordelingen, kan du med fordel i stedet vælge køns-specifikke portioner.

En af fordelene ved dubia-kakerlakker er, at de fås i alle størrelser. Hvis de voksne er for store, kan du købe dubia-kakerlakker i andre størrelser her.

Kakerlakkernes opvækst hos InsektOrama

Vi opdrætter selv dubia-kakerlakkerne i Danmark.

Dansk-producerede voksne kakerlakker

Voksne dubia-kakerlakker fra dansk produktion.

Vi kører generelt med mange små kulturer frem for få store. Det giver lidt ekstra arbejde i forhold til fodring og oprensning

Fordelen er til gengæld, at eventuelle problemer i en enkelt kultur ikke påvirker de øvrige.

Som tørfoder bruger vi udelukkende husets øko-foder, som består af en lang række korn- og bælgprodukter, der er kværnet og blandet.

Foder til voksne kakerlakker

Tørfoder og frugt til dubia i alle størrelser.

Som væskekilde benytter vi primært frugt og grønt, hovedsageligt æbler. Hvis du ønsker at fortsætte med samme fodertype derhjemme, kan tørfoderet købes her.

Høst, rens og pakning af kakerlakker

Når du bestiller dubia-kakerlakker hos os, bliver de høstet, renset og pakket samme dag de afsendes. Vi sender dig ikke hyldevarer.

Kakerlakkerne går i deres kulturer under optimale forhold, helt frem til afsendelsesdagen.

Transport af voksne dubia-kakerlakker

Transporttiden er typisk kun 24 timer, så forvent at modtage dubia-kakerlakker, der er helt friske og veloplagte.

Opbevaring af dubia-kakerlakker

Blaptica dubia en hårdfør kakerlak-art, så de er lette at holde – også over længere tid..

Ved stuetemperatur vil de vokse meget langsomt, og det kan være en fordel, hvis du foretrækker, at de bibeholder den aktuelle størrelse.

Men ellers klarer de også nemt temperaturer helt op til 30-35 grader. Desto varmere der er, desto hurtigere vokser de.

Bredt temperaturområde for kakerlakkerne

Dubia-kakerlakker trives fint ved 20-30 grader.

I modsætning til mange af de øvrige tropiske kakerlakker-arter, tåler dubia en relativ lav luftfugtighed.

Et almindeligt dansk indeklima med relativ luftfugtighed på 40-50% er helt OK. Hold kulturen tørt, og med god udluftning – det giver færrest problemer.

Kakerlakkernes foder

Dubia-kakerlakkernes naturlige føde er primært frø, nødder, planteskud, frugter og lignende (de er frugivore). Derfor anbefaler vi en kost, der hovedsagelig er plantebaseret.

Havregryn og andre morgenmadsprodukter uden sukker kan udgøre et fint tørfoder. Derudover skal de have adgang til væske, og almindeligt postevand er tilstrækkeligt.

Kakerlakkerne sætter også pris på næsten alle former for frugt og grønt, men det er ikke strengt nødvendigt.

Du kan læse mere om optimal pleje og pasning i vores pasningsvejledning for dubia-kakerlakker.

Go to Top