Dubia-kakerlakker, nymfer, 5-10 mm

Dubia-kakerlakker, nymfer, 5-10 mm

kr. 68.00kr. 288.00

  • Dubia-kakerlakker (Blabtica dubia)
  • Størrelse ca. 5-10 mm, ekstra-små
  • Dansk opdræt – overlegen kvalitet!
  • Se yderligere beskrivelse nedenfor
Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Disse næsten nyfødte dubia-nymfer er 1-3 uger gamle og måler 5-10 mm, dvs. størrelse XS(extra-small). Velegnet foder til små unger af krybdyr, små edderkopper/slings og andre mindre insektædere.

En af de store fordele ved dubia-kakerlakker er, at de fås i alle størrelser. Hvis størrelsen på 5-10 mm ikke er den helt rigtige, kan du købe dubia-kakerlakker i andre størrelser her.

Kakerlakkernes opvækst og fodring

Vores dubia-kakerlakker er opdrættet i Danmark hos InsektOrama.

Dubia XS produceret i DK

Køb danske dubia-kakerlakker.

Vi kører generelt med meget små kulturer på 30 liter, men har så til gengæld mange af dem.

Det giver mere arbejde i forhold til fodring og oprensning, men fordelen er, at eventuelle problemer altid kan isoleres og håndteres på kultur-niveau.

Dubia-kakerlakkerne fodres udelukkende med husets økologiske tørfoder, som består af en lang række kværnede korn- og bælgprodukter.

De små dubia fodres med æbler og tørfoder

Husets økologiske tørfoder og æbler.

Hvis du vil fortsætte med samme fodertype derhjemme, kan tørfoderet købes her. Som væskekilde benytter vi kun frugt og grønt, hovedsageligt æbler.

Høst, rens og pakning af kakerlakkerne

Når du bestiller dubia-kakerlakker hos os, får du ikke en hyldevare. Kakerlakkerne går i deres kulturer under optimale forhold, helt frem til afsendelsesdagen. Her bliver de høstet, renset, sorteret og pakket.

Hurtig levering af dubia XS

Forsendelsen varer normalt kun et døgn, så du kan forvente at modtage dine dubia-kakerlakker helt friske og veloplagte.

Opbevaring af dubia-kakerlakker

Heldigvis er Blaptica dubia en hårdfør kakerlak-art, så de er nemme at passe og holde i live over lang tid, når du får dem hjem.

Opbevarings-temperaturen kan være alt fra stuetemperatur og op til 30-35 grader.

Ved stuetemperatur vil de vokse meget langsomt, og det er en fordel, hvis du foretrækker, at de bibeholder den aktuelle størrelse.

Omvendt kan du opbevare dem ved højere temperaturer, hvis målet er at få dem til at vokse.

Dubia XS trives fint ved stuetemperatur

Stuetemperatur er fint til dubia-opbevaring.

I modsætning til de fleste andre tropiske kakerlakker, kan dubia-kakerlakkerne godt tåle en relativ lav luftfugtighed.

De trives fint med et almindeligt dansk indeklima, hvor den relative luftfugtighed typisk er 40-50%. Hold dem derfor tørt, og med god udluftning – det giver færrest problemer.

Kakerlakkernes foder

Dubia-kakerlakker lever i naturen primært af frø, nødder, planteskud, frugter og lignende (frugivore), så vi anbefaler en kost, der hovedsageligt er plantebaseret.

Som tørfoder kan du eksempelvis bruge havregryn og andre usødede morgenmadsprodukter. Det kan kakerlakkerne sagtens nøjes med, hvis der suppleres med adgang til vand.

De sætter dog også pris på næsten alle former for frugt og grønt.

Du kan læse meget mere om optimal pasning i vores pasningsvejledning for dubia-kakerlakker.

Go to Top