Fårekyllinger – få et fårekyllinge-overblik

Fårekyllinger – den ultimative oversigt

Få det forkromede overblik over fårekyllinger her. Forhåbentlig er der svar alle spørgsmål, du måtte have omkring dette spændende insekt.

Du kan selvfølgelig også købe fårekyllinger her hos InsektOrama.

Indholdsfortegnelse

Fårekyllinger, set med danske øjne

Oprindelsen af navnet “fårekylling”

Mange steder i verden har man forbundet fårekyllinger med fare, når det kommer tl navngivning. Ingen ved rigtig hvorfor, for umiddelbart er der jo ikke noget at være bange for.

Her i Danmark har vi dog gjort det samme: Den første stavelse “får-” betyder nemlig “fare” på oldnordisk.

Endelsen “-kylling” er til gengæld lidt mere logisk. Den hentyder simpelthen blot til pippe-lydene, som med lidt god vilje kan minde om lydende fra en nyklækket kylling.

Danske fårekyllinger

Fårekyllinger er generelt hjemmehørende under varmere himmelstrøg, så der findes i dag ikke rigtig naturligt forekommende fårekyllinger i Danmark. Tidligere har man fundet markfårekyllingen Gryllus campestris på Bornholm, men den regnes nu for uddød i Danmark.

Husfårekyllingen Acheta domestica kan dog findes visse steder, hvor der er varmt nok. Det vil i praksis sige indendørs eller på eksempelvis lossepladser, hvor varmeudviklingen fra komposteringsprocessen er tilstrækkelig.

På Naturbasen.dk kan du eventuelt læse mere om husfårekyllingen i Danmark.

Fårekyllingens biologi

Artsoversigt og taxonomi

Fårekyllinger hører til insekt-ordenen “retvingede insekter” (Orthoptera), som omfatter mere end 20.000 forskellige arter af græshopper og fårekyllinger.

Fårekyllinger har ikke noget puppestadie som f.eks. biller og sommerfugle. Så snart fårekyllingen kommer ud af ægget, er den en miniature-version af det voksne insekt. I fagsprog kaldes det for ufuldstændig metamorfose (ufuldstændig forvandling).

Fårekyllinger har deres egen underfamilie (Gryllidae), som omfatter omkring 900 forskellige fårekyllinge-arter.

Livscyklus for fårekyllinger

Fårekyllingens liv starter som et lille aflangt æg på 2-3 mm. Det ligner faktisk et tyndt riskorn, både i størrelse og farve. Ægget klækker efter et par uger, og ud af ægget kommer der en miniature-fårekylling. De små fårekyllinger kaldes populært for myrefårekyllinger eller pinheads (knappenålshoveder).

I løbet af 1-2 måneder vokser den lille fårekylling gradvist gennem 8-10 hamskifter. I voksestadiet benævnes fårekyllingerne “nymfer” – et andet ord for unger.

Efter sidste hamskifte får fårekyllingen vinger, og er hermed voksen. Efter en uges tid er de voksne fårekyllinger kønsmodne. Kort tid efter begynder hunnerne at lægge æg, og hermed kan en ny generation begynde.

Æglægning

Den voksne hun-fårekylling er udstyret med en læggebrod (ovipositor), som stritter ud fra bagkroppen. Læggebrodden er et rør på 10-15mm i længde, som hun bruger til æglægningen. Læggebrodden stikkes ned i fugtigt bundlag som f.eks. løst sand eller jord, hvorefter en klynge æg udskilles.

I løbet af sit voksne liv på 3-4 uger, kan hunnen nå at lægge hundredvis af æg.

De mest brugte fårekyllinge-arter

Af de 900 fårekyllinger-arter, er det kun 3-4 stykker, som i praksis er blevet udbredt som foder-insekter:

• Steppefårekyllinger, Gryllus assimilis (stor brun)
• Husfårekyllinger, Acheta domestica (lille brun)
• Markfårekyllinger, Gryllus bimaculatus (stor sort)
• Stribede fårekyllinger, Gryllodes sigillatus (lille stribet)

Der er flere årsager til, at netop disse arter er blevet mest udbredt som foderinsekter. Først og fremmest handler det om, at de er relativt robuste og velegnede til masseproduktion.

Du kan læse meget mere om de enkelte arter og deres fordele og ulemper vi vores artikel med sammenligning af fårekyllinge-arter.

Fårekyllingernes sang – stridulation

Hvis du har haft fårekyllinger i huset, ved du sikkert allerede, at de “pipper”. Fænomenet kaldes “stridulation” og foregår ved, at vingerne løftes og gnides hurtigt mod hinanden. Vingerne er forsynet med nogle takker, der frembringer lyden, som derefter forstærkes gennem vingerne.

Det er kun hannerne, der stridulerer. De har en række forskellige sange på repertoiret, som anvendes alt efter situationen. Den mest brugte sang er et kaldesignal, som bruges til at lokke hunnerne til.

Du kan læse meget mere om fænomenet i vores artikel om fårekyllingernes stridulation.

Fårekyllingernes parringsritualer og parring

Når fårekyllingerne skal parre sig, foregår det lidt anderledes end de fleste forestiller sig. Det er nemlig hunnen, der kravler op på ryggen af hannen før parring. Herefter udskiller hannen en dråbe sæd fra bagkroppen – en såkaldt sædpakke, også kaldet spermatofor, som hunnen derefter optager helt eller delvist.

Før en parring kan finde sted, må de to fårekyllinger dog først finde sammen. Parrings-ritualet indledes med at hannen pipper en særlig type sang, som er designet til at lokke hunnerne til. Det er den sangtype, man oftest lægger mærke til fra fårekyllinger,

En hun-fårekylling kan ud fra sangen vurdere både hannens alder og også til dels dens plads i hierarkiet. Hun foretrækker, måske ikke overraskende, de yngre og stærke hanner.

Hvis hun finder sangen attraktiv, vil hun opsøge hannen og se ham an. Hannen vil nu slå over i en anden type mere “romantisk” sang, som forhåbentlig fører til en succesfuld parring.

Hunnerne er ret kræsne med partneren, og kan godt parre sig med flere hanner. Sædpakkerne opbevares separat, så hun kan vælge den bedste kvalitet til senere befrugtning af æggene.

Se evt. også vores artikel om fårekyllingernes parring.

Han-fårekylingernes kampe og hierarki

Som hos mange andre dyr, er han-fårekyllinger territoriale og kæmper om indbyrdes rangorden og hunnernes gunst.

Psykologisk krigsførelse blandt han-fårekyllinger

Fårekyllingerne kommer sjældent til skade i processen, for deres kampe foregår i høj grad på det “psykologiske” plan. De forsøger at underkue modparten ved bl.a. skræmmende positurer og dygtige sang-evner. En kamp ender normalt med, at den tabende part stopper med at synge og trækker sig.

Den vindende han udfører derefter et sejrsritual, som både indbefatter dans og sang. Forskere har konstateret, at den vindende part “blærer” sig ekstra meget, hvis der er andre fårekyllinger, der kigger på, især hvis det er hun-fårekyllinger.

Fårekyllinge-kampe som sport

Du har sikkert hørt om arrangerede blod-kampe som f.eks. hanekampe eller arena-kampe mellem hunde. Men vidste du, at den slags kampe også arrangeres med fårekyllinger?

I Asien er denne “sport” ret populær, og der satses store pengebeløb. Traditionen kan spores mere end 1000 år tilbage til Tang-dynastiet, hvor datidens kejsere gik rigtig meget op i denne hobby. Det siges, at det tog så meget overhånd, at det blev en medvirkende årsag til dynastiets fald.

Hamskifte hos fårekyllinger

Som alle andre insekter hører fårekyllinger ind under hvirvelløse dyr. Det betyder, at de ikke har rygrad eller ryghvirvler. I stedet har de et ydre skelet, også kaldet “exoskelet” (exo betyder ydre). Exoskelettet holder simpelthen alle indvoldene på plads.

Problemet med et ydre skelet er selvfølgelig, at det ikke rigtig giver plads til, at kroppen uden videre kan vokse. Derfor må hvirvelløse dyr i stedet ty til udskiftning af det ydre skelet med jævne mellemrum, efterhånden som de vokser. Udskiftning af exoskelettet kaldes også for et hamskifte.

For fårekyllingens vedkommende har den 7-10 hamskifter undervejs i opvæksten. Når pladsen i det ydre skelet bliver for trang, danner den først et nyt fleksibelt skelet under det ydre. Derefter krænges det ydre gamle skelet af, så det nye eksponeres. Det nye fleksible skelet udvider sig derefter, så det passer til den nye kropsstørrelse. I løbet af nogle minutter vil det nye skelet hærde op, og herefter et fårekyllingen klar til en ny vækstperiode indtil næste hamskifte.

Efter det sidste hamskifte har fårekyllingerne udviklet vinger og, for hunnernes vedkommende, læggebrod, og de er nu voksne. Herefter vokser de ikke mere, og har nu fuld fokus på forplantningen, indtil de dør af alderdom efter nogle uger.

Fårekyllinger er vekselvarme

Som alle andre insekter er fårekyllinger vekselvarme eller koldblodede – også kaldet poikiloterme på fagsprog. Det betyder, at de ikke selv genererer varme i kroppen, men i stedet lader kropstemperaturen følge omgivelserne.

Fårekyllingerne er derfor afhængige af varme omgivelser, for at kunne trives. De mest almindelige arter trives i temperaturområdet 20-35 grader.

Aktivitetsniveauet hos insekter afhænger helt og holdent af temperaturen. Du kender det helt sikkert fra eksempelvis skovmyrernes tuer. Når der er køligt, bevæger myrerne sig sløvt, men på en varm og solrig dag summer tuen af aktivitet.

Ved 20 grader vil fårekyllinger være relativt rolige, og levetiden kan være adskillige måneder. Aktivitetsniveauet stiger dog i takt med temperaturen, og ved 30-35 grader vil tilvækst og reproduktion gå meget hurtigt.

Et højt aktivitetsniveau betyder dog omvendt en kortere levetid. Ved 30-35 grader tager det kun en måneds tid for fårekyllingerne at blive voksne, og derefter lever de kun få uger, før de dør af alderdom.

Hvis målet blot er at opbevare fårekyllingerne som foder med længst mulig holdbarhed, er en temperatur på 20-25 grader at foretrække. Er målet derimod opdræt med  høj produktion, kan temperaturen med fordel øges til 30-35 grader.

Fårekyllingernes tendens til kannibalisme

Mange insekter kan sagtens finde på at spise artsfæller, og fårekyllinger er særlig slemme til det. I naturen er det ikke så problematisk, fordi de har masser af plads, men i et kunstigt miljø, hvor der går mange sammen, kan det være et problem.

Problemet opstår typisk i forbindelse med hamskifte, hvor fårekyllingen i nogle minutter er helt forsvarsløs, mens den sunder sig efter hamskiftet. Her er den et let bytte for eventuelle artsfæller, der kommer forbi.

Derfor er det vigtigt, at fårekyllingerne altid har adgang til mad og væske, så de ikke går rundt og er sulte. Det hjælper også med masser af gemmesteder, hvor den enkelte fårekylling kan gemme sig i forbindelse med hamskifte.

Det er ikke sikkert du opdager problemet, for de glubske fårekyllinger æder typisk artsfællen helt op, så der ingen spor er tilbage. Men hvis du sørger for mad, plads og gemmesteder, er problemet i hvert fald under kontrol.

Sygdomme hos fårekyllinger

Videnskaben ved generelt ikke meget om sygdomme hos insekter, og dermed heller ikke om sygdomme hos fårekyllinger specifikt.

Den mest kendte fårekyllingesygdom er Acheta domesticus densovirus (AdDV eller AdDNV), der, som navnet antyder, primært angriber husfårekyllinger. I 2009 havde man i USA voldsomme udbrud, som næsten lagde fårekyllinge-industrien øde.

Ud over førnævnte densovirus er fårekyllingesygdomme mere sporadisk konstateret. Men man har bl.a. set bakterieinfektioner med Rickettsiella, Serratia og Pseudomonas.

I takt med at insekter i stigende grad forventes at skulle indgå i fødevarer til mennesker, er der kommet mere fokus på sygdomme hos insekter. Fokus ligger naturligt først og fremmest på de insekter, der er kommet længst i fødevareprocessen, herunder bl.a. fårekyllinger og melorme.

Man er derfor ligefrem begyndt at uddanne forskere/insektdyrlæger med speciale i insektsygdomme. Det sker bl.a. på Københavns Universitet og andre europæiske universiteter.

Indkøb af fårekyllinger

Uanset om du skal bruge fårekyllinger til foder eller måske endda eget opdræt, skal du først have nogle købt hjem. Og her har du flere muligheder:

• Private opdrættere
• Lokale fysiske butikker/dyrehandlere
• Udenlandske webshops
• Danske webshops
• Danske opdrættere

Lokale privat-opdrættere er sjældne

Hvis du er så heldig at kende en privat opdrætter, som samtidig sælger ud af sine fårekyllinger, vil dette ofte være dit bedste bud. Typisk opdrætter private til eget forbrug og sælger ud af overskuddet. Fårekyllingerne vil derfor næsten med sikkerhed være af god kvalitet.

Desværre er opdræt af fårekyllinger ikke helt ukompliceret, så langt de fleste vælger i stedet at købe fårekyllinger hjem. Chancen for at finde en lokal opdrætter er derfor ikke særlig stor.

Lokale fysiske dyrehandlere

Hvis du har en lokal dyrehandler, der sælger fårekyllinger, er det nærliggende at tro, at dette vil være det næstebedste bud. Desværre er det typisk ikke tilfældet.

Langt de fleste dyrehandlere bestiller nemlig fårekyllinger hjem fra udelandet, og har dem derefter til at stå på hylden, til de bliver solgt. Og det er rigtig skidt! For det første er fårekyllingerne flere dage undervejs i transit, og står derefter på hylden i dagevis uden vådt og tørt.

Fårekyllinger er som udgangspunkt robuste dyr, men flere dage uden vand tåler de ikke så godt. Resultatet er ofte, at fårekyllinger fra dyrehandleren er svagelige, og dør i løbet af kort tid.

Hvis du kan få oplyst, hvilken ugedag insekterne kommer hjem fra udlandet, kan du med fordel afhente netop der. På den måde får du dem så friske som muligt, så de i det mindste ikke har stået på hylden ret lang tid.

Udenlandske webshops

Verden er mere global end nogensinde, og mange af os er vant til at købe varer billigt i udlandet. Og typisk kan du også finde billige fårekyllinger i udenlandske webshops. Mange af disse webshops vil dog kun sende lokalt, og med god grund. Som tidligere nævnt tåler fårekyllingerne ikke længere tids transport særlig godt.

Selv hvis du finder en udenlandsk webshop, der er villig til at sende til Danmark, bør du tænke dig om en ekstra gang. Hvor lang bliver rejsetiden, hvad koster transporten, og hvordan er du stillet, hvis de leverede fårekyllinger er syge eller døende?

Fårekyllinger fra danske webshops

Langt de fleste danske webshops gør desværre som dyrehandlerne: De bestiller fårekyllingerne hjem fra udlandet, og videresælger dem derefter til dig. Fordelen er dog, at insekterne ikke henstår på hylden hos webshoppen, men videresendes med det samme.

Men det er stadig ikke optimalt, at fårekyllingerne først skal sendes fra udlandet til den danske forhandler, og derefter sendes endnu engang fra forhandleren til dig.

Danske fårekyllinge-opdrættere

Danskernes efterspørgsel efter fårekyllinger er ret begrænset, så det er ikke “big business” i et lille land som Danmark. Men der findes dog heldigvis et par enkelte danske fårekyllinge-opdrættere med salg til private.

Fordelene ved indkøb hos en dansk opdrætter er mange: Først og fremmest er transporttiden minimal (typisk 24 timer), og det er helt afgørende for kvaliteten, når det handler om fårekyllinger. Ved at “købe dansk” støtter du selvfølgelig også dansk erhvervsliv og den danske stat, og dermed i sidste ende dig selv.

Du kan f.eks. købe danske fårekyllinger her hos InsektOrama.

Opdræt af fårekyllinger

Du kan godt selv opdrætte dine fårekyllinger. Det kræver dog både tid og tålmodighed, og du skal selvfølgelig også være indstillet på, at der vil være en konstant pippen fra fårekyllingerne, både nat og dag.

Habitat / terrarie til fårekyllingerne

Først og fremmest skal du have et habitat, hvor en gruppe voksne fårekyllinger kan gå og yngle. Habitatet kan f.eks. være et terrarium, indrettet med lys og varme. Hvis du vil efterligne naturlige forhold bedst muligt, må temperaturen gerne komme op omkring 30-35 grader i dagtimerne. Fårekyllingerne kan godt trives ved temperaturer helt ned til 20-25 grader, men du vil få større succes ved højere temperaturer.

I princippet kan du også blot anvende en plastikkasse. Fårekyllinger kan ikke kravle på lodrette glatte flader, så mulighederne er mange.

Det vigtigste element i opdrættet er et område med løst fugtigt bundlag, hvor hunnerne kan lægge æg. Det kan f.eks. være et hjørne i terrariet, som du løbende holder fugtigt. Herfra vil æggene så klække. Det fugtige område er samtidig et sted, hvor de små nyfødte fårekyllinger kan opholde sig en del af tiden. De er nemlig i konstant risiko for at udtørre.

Omvendt skal resten af terrariet være helt tørt, da de større fårekyllinger trives bedst i knastørre omgivelser.

Besætningen af avsldyr

I princippet kan du nøjes med et enkelt fårekyllinge-par, men udbyttet stiger selvfølgelig i takt med antallet af yngledygtige individer. Under naturlige forhold går fårekyllinger ikke særlig tæt, men der kan uden problemer være ganske mange i et terrarie, hvis der er rigeligt med gemmesteder.

Udvælg de bedste avlsdyr til produktionen: store hanner med ubeskadigede vinger og hunner med en lige ubeskadiget læggebrod. Gå også uden om fårekyllinger, der mangler ben eller følehorn. På den måde sikrer du dig, at det er de stærkeste, sundeste gener, der videreføres.

Effektiv fårekyllinge-opdræt / stordrift

Hvis du har brug for et større udbytte, kan du vælge at gå mere systematisk til værks. I stedet for et hjørne med fugtigt bundlag, kan du i stedet bruge en transportabel æglægningsbeholder med fugtig jord eller lignende. Beholderen med æg kan, f.eks. på ugentlig basis, udskiftes med en ny. Æggene kan så udklækkes i et særskilt terrarie/inkubator, hvor forholdene er optimale for de små pinheads.

Du kan evt. tage et ny beholder i brug for hver portion af nyklækkede fårekyllinger. På den måde har du du dem adskilt i størrelser.

Fårekyllinger som menneskeføde

Mange eksperter forudser, at vi i fremtiden vil spise langt flere insekter, end vi gør i dag. Det, at spise insekter, kaldes entomofagi.

I Asien og Afrika er det mange steder helt naturligt at spise insekter. Og der er masser af gode grunde til at gøre det. Insektproduktion er langt mere bæredygtigt end traditionel husdyrproduktion, og insekter er også sundere at spise end traditionelle kødprodukter. Bl.a. er insekter generelt fedtfattige ogproteinholdige. De indeholder også store mængder af sunde næringsstoffer som f.eks. omega3-fedtsyrer, som vi ellers mest kan få fra fisk.

I Europa er vi langt bagefter på den front. Sjovt nok spiser vi gerne eksempelvis hele rejer, mens en fårekylling eller græshoppe er helt utænkeligt for de fleste. I princippet er forskellen jo ikke særlig stor.

Der er ingen tvivl om, at vores præferencer er kultur-betingede, så det er nok sandsynligt, at det med tiden vil ændre sig. Men det kan sikkert tage nogle årtier endnu.

I praksis er netop fårekyllinger (og græshopper) ellers meget velegnede til at spise hele. Smagen er meget let, og kan måske bedst sammenlignes med kylling.

De fleste eksperter forventer dog, at vi først og fremmest kommer til at indtage insekterne i forarbejdet form, f.eks. som mel, der kan bruges i brød og andre produkter. Her vil vi hverken kunne se eller smage insekt-ingrediensen, men kan stadig få gavn af den gode råvare.

Fårekyllingens anatomi

Alle fårekyllinger ligner hinanden anatomisk, men her vil vi tage udgangspunkt i steppefårekyllingen Gryllus assimilis, da det nu engang er den art, vi sælger hos InsektOrama.

Nymfe af steppefårekylling – set ovenfra

Billedet nedenfor viser en steppefårekylling i nymfestadiet, lidt over halvvejs i sin udvikling. (Det mellemste sæt ben samt følehornene er beskåret på billedet, så vi kan komme helt tæt på).

Læg først og fremmest mærke til den tydelige M- eller W-aftegning oven på hovedet, som kendetegner steppefårekyllingen.

Den har tre benpar: De to forreste par er “gå-ben”, mens det bagerste par er til at springe med. Det er tydeligt at se, at de er ret muskuløse.

Læg også mærke til vingerne, der er under udvikling. Det forreste vingepar (de små) bliver til dækvinger, som vil dække hele rygpartiet hos den voksne fårekylling. Hos hannen vil disse vinger være forsynet med særlige sæt af takker, som den kan bruge til at frembringe sine pippe-lyde, når den gnider dem mod hinanden.

Det bagerste vingepar bliver det største, som hos den voksne fårekylling vil ligge sammenfoldede under dækvingerne, men dog stritte lidt udenfor bagtil. Dette vingepar kan fårekyllingen bruge til at flyve med.

De almindelige fårekyllinger i hobbyen kan faktisk godt flyve, hvis der er tilstrækkelig varmt. Elegante flyvere er de dog ikke, og det er ikke så ofte man oplever det i praksis.

Læggebrod og cerci

Den lille “tap” i midten bagtil viser, at det er en hun-fårekylling (fortsat reference til billedet ovenfor). Efter sidste hamskifte vil tappen være udviklet til en læggebrod (ovipositor) på ca. 15 mm, som den bruger til at lægge æg med.

Det er forskelligt, hvornår i udviklingen læggebrodden kommer til syne hos den opvoksende nymfe. Hos nogle ses den forholdsvis tidligt, mens den hos andre først er rigtig synlig sidst i udviklingen. Hvis det er en han-fårekylling, dukker læggebrodden selvfølgelig aldrig op.

Bagtil er der også et par “strittere”, de såkaldte cerci (2 styk cercus). Fårekyllingens cercus er dækket af meget fine fimrehår, som kan mærke selv meget svage strømninger i luften. Det bruger den til at fornemme fare og detektere bevægelser hos eventuelle rovdyr.

Voksen steppe-fårekylling set fra siden

Billedet nedenfor viser en voksen hun-fårekylling, set fra siden. Kønnet set tydeligt pga. den lange læggebrod, som stikker bagud. De blå pile udpeger de to tidligere nævnte cerci.

Ved nærmere eftersyn kan man måske ane en række små huller hen langs kroppen (et par stykker er markeret med røde pile). Der er tale om såkaldte spirakler, eller åndehuller på godt dansk. Det er herigennem fårekyllingen trækker vejret.

De grønne pile markerer den klassiske inddeling i hoved, forkrop og bagkrop – en kropsbygning, som er fælles for alle insekter.

Nederst på hovedet kan man ane munddelene, som et ret komplekse. Men grundlæggende kan de skære, “tygge” og findele føden. Følehornene er fastgjort i panden. De er som udgangspunkt meget lange – længere end kroppen. På billedet er følehornene beskåret, så vi kan zoome tættere ind.

Forkroppen er fårekyllingens muskelcenter. Alle ben og vinger er fastgjort her. Bagkroppen er den “bløde” del af fårekyllingen. Den indeholder hjertet, tarmene og forplantningssystemet.

Læggebrodden kan se drabelig ud, men den er helt ufarlig og kan ikke stikke. Den er sammensat af fire “skafter”, som kan forskydes indbyrdes, og dermed gradvist bugsere et æg ud gennem det rør, de tilsammen danner. Hos en gammel hun-fårekylling, vil læggebrodden ofte være udtjent og helt flosset op, så man kan se, at den består af flere dele.

Følehorn, eller mangel på samme

I praksis kan følehornene ofte tage skade i større eller mindre grad, og dermed blive helt eller delvist afkortede. De kan f.eks. knække ved fysiske uheld, blive amputerede under slåskampe eller blive bidt af i forbindelse med eksempelvis hamskifte. Problemet er selvfølgelig ikke mindre i forbindelse med opdræt, hvor insekterne går tæt sammen.

Billedet ovenfor viser en nymfe af steppefårekylling, hvor det venstre følehorn er delvist afkortet, mens det højre er næsten væk. Umiddelbart lader fårekyllinger til at kunne trives fint med delvist amputerede følehorn. Omsat til det menneskelige univers svarer det måske til at have mistet en del af lugtesansen.

En fårekylling, der næsten helt mister følehornene, klarer sig dog normalt ikke særlig godt. Det skyldes formentlig, at den ikke er i stand til at orientere sig tilstrækkeligt. De manglende følehorn kan dog også være et udtryk for, at den pågældende fårekylling i forvejen har været svagelig, og ikke har kunnet klare sig i forhold til stærkere artsfæller.

Makrofoto af steppefårekylling, set forfra

På billedet herunder kommer vi helt tæt på “ansigtet” hos steppefårekyllingen. Bemærk igen den tydelige W-markering på hovedet.

Som mange andre insekter har fårekyllinger et par store facet-øjne (de store sorte øjne på billedet), som er sammensat af tusindvis af sekskantede enkeltøjne. Øjnene kan se i alle retninger (næsten), og er supergode til at opfatte bevægelse.

Derudover har fårekyllinger 3 oceller, som en an anden type “øjne” (markeret med røde pile). Disse øjne kan ikke se i gængs forstand, men er til gengæld eminente til at opfatte lysretninger og lysstyrker.

De grønne pile markerer nogle af palperne. Palperne hører til munddelene, og fårekyllingen har fire stykker i alt. De bruges til at føle og smage med.

Dolbergs lov og termometer-fårekyllingen

I dette afsnit får du lige en lille fårekyllinge-relateret anekdote på slap line. Spring eventuelt videre til næste afsnit, hvis tiden ikke er til den slags.

Hvem var telefonens opfinder?

Den amerikanske fysiker og opfinder Amos Emerson Dolbear opfandt efter sigende telefonen allerede i 1865.

Først 11 år senere “genopfandt” Alexander Graham Bell den. Det gav selvsagt anledning til en kamp om patentrettighederne, som blev ført helt til højesteret.

Desværre havde Dolbear ikke været omhyggelig nok med patent-teknikaliteterne. Det blev derfor Graham Bell, der vandt patentrettighederne og dermed fik en (uretmæssig) plads i historiebøgerne som telefonens opfinder.

Dolbears comeback: Termometer-fårekyllingen

20 år senere fik Dolberg dog et (lille) comeback på en helt anden og uventet front, og det involverer en lille hvid/grøn fårekylling:

Dolberg havde nemlig studeret den amerikanske fårekylling Oecanthus fultoni, også kaldet den snedækkede træ-fårekylling.

Han kunne konstatere, at der tilsyneladende var en sammenhæng mellem temperaturen og fårekyllingens pippe-hastighed.

Efter nærmere undersøgelser formulerede han Dolbergs lov:

T_F = 50 + (N₆₀-40)/4

–  hvor T_F er temperaturen i Farenheit og N₆₀ er antallet af pip på et minut.

Omskrevet til europæiske forhold og forenklet en smule bliver den til:

T_C = 5 + N₈

– hvor T_C er temperaturen i celsius og N₈ er antallet af pip på 8 sekunder.

Eller sagt på godt dansk: Tæl antallet af pip på 8 sekunder, læg 5 til, og du har omgivelses-temperaturen i almindelige celsius-grader.

Dolbears lov er formuleret med udgangspunkt i den specifikke træ-fårekylling, men passer også tilnærmelsesvis på andre arter.

Eksempelvis virker den også for steppefårekyllinger, hvor usikkerheden angiveligt skulle ligge indenfor en enkelt grad.

Forudsætningen er selvfølgelig også, at temperaturen ligger inden for det spænd, hvor en fårekylling er velfungerende, dvs. fra 5-10 grader og op til 30-35 grader.

Dolbears lov kan vel egentlig ikke siges at være en epokegørende videnskabelig landvinding, hvis man skal være lidt streng.

Men det er da en sjov historie, og med den fik Dolbear heldigvis sin velfortjente plads i historiebøgerne til sidst.

Verdensberømte fårekyllinger

Der findes i hvert fald mindst to fårekyllinger, som er blevet verdensberømte. De har nemlig begge skabt sig en karriere som filmskuespillere hos Walt Disney.

Hvis du ikke allerede har gættet navnene, er den mest prominente selvfølgelig Jesper Fårekylling. Han opnåede i første omgang sin berømmelse i tegnefilmen Pinocchio, hvor han nok mest er kendt for sangen “Når du ser et stjerneskud”.

Men sidenhen er han desuden også blevet konferencier på juleshowet, hvor han hvert år toner frem på skærmen i, vel nok, de fleste danske stuer.

Du kan læse mere om Jesper Fårekylling her, hvor du også kan få et genhør med et par af hans mest folkekære sange.

Den anden berømthed er lykke-fårekyllingen Cri-Kee, som spiller med i animationsfilmen Mulan. Han har dog ikke opnået helt samme berømmelse som Jesper, men er ellers en rigtig fin fyr. Hvis du er helt blank, kan du se mere om Cri-Kee her.

FAQ om fårekyllinger

 

Fårekyllingen som foder til dyr.

Under udarbejdelse…

Ku’ du li’ artiklen?

Hvis du er blevet lidt klogere på fårekyllinger, er der kun én ting at sige: Yay! Vi har lagt rigtig mange ressourcer i at samle, udarbejde og præsentere informationen på en let tilgængelig måde. Hvis  du har forslag til rettelser eller mangler flere informationer, hører vi meget gerne fra dig. Kontakt os her.

Del gerne artiklen, eller link hertil

Du er mere end velkommen til at dele eller linke til denne artikel – det ville glæde os! Der er helt sikkert andre derude, der kunne bruge informationen også.

Link evt. direkte til specifikke afsnit

Hvis du har brug for at linke til et specifikt afsnit, er det også supernemt. Find først den aktuelle overskrift i indholdsfortegnelsen i begyndelsen af artiklen.

Klik på overskriften, hvorefter du automatisk hopper direkte til det ønskede afsnit. Adresselinjen i browseren vil nu vise det link, du kan bruge, hvis du vil dirigere andre direkte til afsnittet.