Hvis du har set Disneys animationsfilm om Mulan, har du også mødt fårekyllingen Cri-Kee. I denne miniartikel får du lidt baggrundsviden om den lille hyggelige skabning.
Mulan er en gammel sag
Mulan blev skabt af Disney helt tilbage i 1998, så den har efterhånden en del år på bagen. Handlingen udspiller sig dog meget længere tilbage i historien, nærmere bestemt århundredet før vores tidregning, hvor hunnerne invaderede Han-dynastiet.
Fortællingen tager udgangspunkt i den kinesiske legende om pigen Mulan, der tager i krig på vegne af sin syge far.
Plottet i Mulan-filmen
Pga. hunnernes invasion bliver der indført en værnepligt, hvor hver familie skal stille med en soldat til kampen. I Mulans familie er faren den eneste mulighed, men han er gammel og svag efter tidligere krigsskader. Derfor beslutter Mulan sig for at drage i krig i stedet for ham.
På den tid er en kvindelig soldat helt utænkelig, så derfor er Mulan nødt til at klæde sig ud som dreng. Opgaven er svær, men heldigvis får hun hjælp af dragen Mushu og fårekyllingen Cre-Kee.
Hvorfor en fårekylling?
Fårekyllingen Cri-Kee spiller faktisk en ret sekundær rolle i filmen, og man kan spørge sig selv, hvorfor den overhovedet er med. En af årsagerne er, at fårekyllingen i den kinsesiske tradition bringer lykke – og det er bestemt noget, Mulan har brug for.
Filmholdet blev opmærksomme på traditionen omkring lykke-fårekyllinger i forbindelse med research til filmen. Specielt hos Joe Grant bed tanken om fårekyllingen sig fast.
Efter sigende var resten af filmholdet indædte modstandere af, at fårekyllingen skulle spille en rolle, men Joe Grant hold stædigt på sit og fik sin vilje.
At han fik sin vilje skyldes nok, at han formentlig var den mest garvede på holdet. Han havde været med i gamet hos Disney helt tilbage fra før 1937, hvor de indspillede Snehvide og de syv dværge.
Cri-Kees personlighed
Sjovt nok opfatter den lille fårekylling ikke sig selv som heldig/lykkebringende. I starten af filmen er han da også årsag til forskellige forviklinger og uheld på Mulans bekostning. Så det er nok også med en dårlig samvittighed i baghovedet, at han beslutter sig for at hjælpe Mulan.
Cri-Kee ser mere sig selv som en hjælper, og det er da også hans rolle filmen igennem. Han udfører stiltiende sine ordrer uden brok, og tager gerne del i det arbejde, der skal gøres.
Fårekyllinger hos InsektOrama
Hvis du selv skulle have lyst til at have en “lykke-fårekylling” gående derhjemme, kan du købe fårekyllinger hos os i forskellig størrelser og sorteringer.
Vi har også samlet en masse info om fårekyllinger, som du er velkommen til at kigge nærmere på. God fornøjelse.
Læs også om Jesper Fårekylling
Cri-Kee er i øvrigt ikke den eneste fårekylling, der optræder i Disneys univers. Der er jo (selvfølgelig) også Jesper Fårekylling, som nok reelt set er løbet med det meste af fårekyllinge-opmærksomheden.
Vi kender ham som konferencier i Disneys juleshow og ikke mindst fra Pinocchio-filmen, hvor han hele to gange synger den skønne stjerneskud-sang. Du kan læse mere om Pinocchio her, samt genhøre et par af hans bedste sange.