Sådan opdrætter du Zophobas-larver

//Sådan opdrætter du Zophobas-larver

Sådan opdrætter du Zophobas-larver

Opdræt af Zophobas-larver aka kæmpemelorm er en smule mere kompliceret end opdræt af almindelige melorm, men på grund af larvernes størrelse er det faktisk lettere at opnå et fornuftigt udbytte med Zophobas morio. Læs med, og få et par tips til, hvordan du kommer i gang.

Indledningsvis skal det nævnes, at der findes næsten lige så mange måder at opdrætte Zophobas-larver, som der findes opdrættere. Der er utrolig mange variable, og der er ingen facitliste som sådan. Med denne vejledning ved hånden kan du dog komme godt fra start, og senere eventuelt selv eksperimentere med at tweake og optimere de enkelte steps i processen.

Livscyklus for Zophobas morio

Før vi tager fat på selve avlen, er det smart at vide lidt om insektet helt generelt, herunder også livscyklus.
Zophobas morio kommer oprindeligt fra Syd- og Centralamerika, men opdrættes i dag over hele verden som foder til krybdyr. Den voksne Zophobas-bille er 3-3,5 cm lang, og lever omkring et års tid. De første 2 uger af billens levetid går med at blive klar til voksenlivet. Umiddelbart efter forvandlingen til bille, er den helt hvid og sårbar, men skifter de kommende dage gradvist kulør over rødbrun til kulsort. Efter 2 uger er den kønsmoden, og efter yderligere en uges tid begynder hunnen at lægge æg.

Æggene er små (1-1,5mm) og klistrede, og lægges i små klynger. I løbet af billens levetid kan det snildt blive til 1500 æg eller mere. Efter 1-2 uger klækker æggene, og resultatet er en lille larve på 2-2,5mm. Den går straks i gang med at æde og vokse sig stor, og efter 2-3 måneder når den sin fulde størrelse på ca. 5-6cm. Så finder den et roligt sted, hvor den kan forpuppe sig. Forpupningen tager 2-3 uger, og efter yderligere 2-3 uger forvandler puppen sig til en bille, hvorefter cyklussen starter forfra.

Hvordan opdrætter man Zophobas morio?

Det er faktisk ikke raketvidenskab:

  • Begynd med en god portion Zophobas-larver
  • Fed dem godt op på sundt foder
  • Sorter de største larver fra til opdrættet
  • Opbevar de store larver hver for sig i en bøtte
  • Efter 4-6 uger forvandles de til biller
  • Efter 3 uger begynder billerne at lægge æg
  • Din produktion er i gang 🙂

Opdræt af Zophobas-larver er med andre ord ikke voldsomt indviklet, men det tager selvfølgelig lidt tid, før det hele ruller. I det følgende kommer vi nærmere ind på de enkelte steps i processen.

Det hele starter med en portion Zophobas-larver

De fleste starter opdrættet med en portion larver. De bedste resultater opnås naturligvis, hvis du får fat på friske sunde larver. Du bør under alle omstændigheder have dem gående en tid på godt foder, så de er godt fedet op og sprængfyldte med energi. Tjek eventuelt InsektOramas pasningsvejledning for Zophobas-larver, hvis du er i tvivl om fremgangsmåden. Det specielle ved Zophobas-larver er, at de kun forpupper sig, hvis de finder et roligt sted. Har du en portion gående sammen, er der ingen rolige steder at søge hen for den enkelte larve, så forpupning vil normalt slet ikke finde sted. Det er smart, hvis du skal opbevare larverne som foder-insekt.

Hvis du ønsker biller, er du til gengæld nødt til at give den enkelte larve fred og ro, og derfor skal den isoleres. Udvælg de største og fedeste larver, og kom dem enkeltvis i hver sin beholder. Om beholderne er tomme plastbægre, ruminddelte sortimentsæsker eller noget helt tredje, spiller ingen rolle. Hovedsagen er, at larven kan være uforstyrret en periode. Hvis du har fedet den godt op forinden, har den hverken brug for vådt eller tørt, og der behøver heller ikke være bundlag i beholderen. Hvis den nu får ro og fred, vil den indstille sig på, at det er tid at forpuppe sig.

Det starter som regel med, at den krøller sig sammen som et “C” og går i en slags dvaletilstand. Efter nogen tid forvandler den sig til en hvid puppe, som mest af alt ligner en lille alien. Over tid skifter puppen farve over gullig til brunlig, og til sidst forvandles den til en bille. Processen med forpupning tager ganske lang tid, og du skal normalt regne med mindst 4 uger, før de første biller begynder at dukke op. Der kan dog gå yderligere nogle uger, før alle larverne har forvandlet sig, for der vil altid være nogle efternølere iblandt.

Ikke alle larver klarer transformationen til billestadiet

Du skal ikke regne med, at alle Zophobas-larverne klarer transformationen til puppe og derefter til larve. Det er naturligvis vigtigt, at du på forhånd har udvalgt de største larver, som gerne skulle have været igennem alle hamskifterne og “godt polstrede” til den energikrævende forpupning . Ved udvælgelsen er det dog ikke altid lige let at vurdere, så der vil som regel være nogle larver blandt de udvalgte, der bare ikke er klar til forvandlingen. De krøller sig ikke sammen til et “C”, men kravler bare hvileløst rundt i isolationen i jagten på føde. Hvis du efter 1-2 uger konstaterer, at der stadig er larver, der ikke er gået i gang med forvandlingen, skal de selvfølgelig “reddes” og sættes tilbage til de andre, så de kan fortsætte med at æde og vokse sig store og lækre.

Der vil som regel også være larver, der bare dør og tørrer ind. Det er der for så vidt intet unaturligt i. Insekter får generelt store mængder afkom, fordi de “ved”, at mange af ungerne ikke klarer sig frem til voksenstadiet. Det er en god ide at fjerne de døde, så snart du opdager dem. Nogle tørrer ind, men en del går i stedet i forrådnelse, og det ender som regel med en klump sort ulækkert og ildelugtende stads. Også senere i processen vil der være individer, der ikke klarer rejsen. Meget kan gå galt under forvandlingen til puppe og igen under forvandlingen til bille. Desto større og sundere dine udvalgte larver er, desto større anddel vil klare sig igennem, men der vil altid være et vist spild, og du skal også regne med, at nogle af billerne dukker frem som vanskabninger pga. komplikationer under forvandlingerne undervejs.

Forkæl dine Zophobas-biller

Efter at have ventet en del uger, er det selvfølgelig skønt at kunne sige velkommen til den første bille. I starten er exoskelettet helt hvidt og blødt, og billen er ret forsvarsløs. Derfor bør den lige få lov at “hærde op” et par dage og skifte farve til rødbrun, før den introduceres til de andre biller. Den er selvsagt meget sulten og tørstig efter den lange forvandlingsproces, så det er vigtigt, at den ret hurtigt får tilbudt føde og kommer til hægterne. I denne fase bør du derfor tjekke dine beholdere på daglig basis, så billerne kan tages ud og fodres, så snart, de er klar.

En Zophobas-bille er med sine 3-3,5cm ganske stor, så den spiser en del. Alt er naturligvis relativt, men har du mange biller, kan de konsumere overraskende meget foder. Zophobas morio er næsten altædende, og æder både vegetabilsk og animalsk føde. I din opdrætskasse bør der altid være adgang til væskeholdigt frugt eller grønt, men også gerne eksempelvis proteinrigt flagefoder eller andre animalsk-baserede fodertyper. Selve bundlaget kan bestå af hvedeklid, havregryn eller lignende, gerne blandet op med et godt fuldfoder.

Sød musik opstår, og resultatet er æg og små larver

En Zophobas-bille bruger de første par uger på at blive kønsmoden, og efter parring går der yderligere en uges tid, før hunnen begynder at lægge æg. I naturen lægges æggene i sprækker under bark og lignende, men er der stakkede æggebakker eller andet, som giver nogle lignende muligheder i opdrætskassen, er det også fint. Æggene er på størrelse med et knappenålshoved (1-1,5mm) og ret klistrede, så de dækkes hurtigt med støv og foderrester, og ses derfor som regel ikke. Efter et par uger klækker æggene, og ud kommer små bitte Zophobas-larver på et par millimeter. De små larver er også ret svære at få øje på, men de vokser hurtigt, og i løbet af få uger vil du opleve, at dele af bundlaget kan være helt levende. Desto flere biller du har gående, desto højere bliver produktionen selvsagt, men selv med blot 20-30 biller vil der være et synligt afkast.

Du kan sagtens have hele opdrættet til at gå i samme kasse, men både biller og de lidt større larver sætter stor pris på de lækre æg, så kannibalisme kan ikke helt undgås. Hvis opdrættet skal optimeres, kan det derfor være en fordel at operere med flere opdrætskasser. Lad billerne gå i en kasse 2-4 uger, og flyt dem derefter til en ny frisk kasse. I den første kasse er der nu kun æg og helt små larver, som kan udvikle sig i fred og ro.

Varme og luftfugtighed er afgørende for udbyttet

Du kan godt opdrætte kæmpe-melorm hjemme i stuen eller under tilsvarende forhold, men udbyttet bliver kun moderat, og insekternes udvikling tager desuden markant længere tid. Typisk stuetemperatur ligger omkring 22 grader, og almindeligvis er den relative luftfugtighed på 30-50%. Det er hverken varmt- eller fugtigt nok, hvis det skal være optimalt for insekterne. Temperaturen skal ideelt set gerne op omkring 28 grader, og den relative luftfugtighed må gerne ligge i nærheden af 75%. Temperaturen spiller først og fremmest en rolle for, hvor hurtigt insekterne vokser og udvikler sig, og det gælder i alle faser, lige fra æg og larve til puppe og billernes æglægningshastighed.

Luftfugtigheden er dog nok den vigtigste faktor for succes. Hvis luften er for tør, vil en forholdsvis stor del af æggene gå tabt, fordi de tørrer ud, før de klækker. Det fornemmer billerne også, og vil derfor i det hele taget lægge færre æg. Larverne har også lettere ved deres hamskifte, hvis luften ikke er for tør. Også forvandlingen fra larve til puppe og fra puppe til bille har størst chance for succes, hvis den relative luftfugtighed ligger højere end almindeligt dansk indeklima.

Du kan eventuelt have et termometer og et hygrometer i kassen, så du kan holde øje med de to kerneparametrene. De nævnte værdier er blot vejledende, men kommer du i nærheden af dem, bliver udbyttet helt sikkert større end ellers. Sørger du for, at kassen ikke er alt for åben og samtidig fodrer med frugt og grønt, vil luftfugtigheden stige helt af sig selv. Omvendt skal der lidt luftudskiftning til, hvis der ikke skal opstå skimmel, svamp og andet usundt i kulturen. Høj luftfugtighed giver desværre også gode betingelser for mider og andet utøj.

Det gælder med andre ord om at finde en god balance, og afveje fordele og ulemper. Mange vælger helt bevidst at køre kulturen lidt mere tør end optimalt. Det giver måske et lidt lavere udbytte, men mindsker til gengæld også risikoen for problemer med kulturen.

Tålmodighed belønnes

Som du sikkert allerede har fornemmet, tager det laaang tid at få et Zophobas-opdræt godt i gang. En kort opsummering af tidshorisonten under optimale forhold (ved suboptimale forhold tager det markant længere tid):

  • Nogle uger til opfedning af larverne
  • 4-8 uger til forpupningen og billeudvikling
  • 3 uger, før billen lægger de første æg
  • 2-3 måneder, før larverne er udvoksede

Hvis du regner lidt på det, går der altså let 6-8 måneder, før du har dit første batch af udvoksede Zophobas-larver klar. Det kan synes som ekstremt lang tid, men dine anstrengelser vil til gengæld også blive rigt belønnet. Nu er produktionen nemlig rullende, og der vil hele tiden være en lind strøm af friske laver. På grund af larvernes størrelse vil produktionen være ret betydelig. En enkelt larve vejer omkring et gram, og da en hun-bille kan lægge 1500 æg, kan en enkelt bille i teorien levere dig halvandet kilo larver over tid! Teori og virkelighed er selvfølgelig ikke helt det samme. Mange af æggene bliver spist eller går til, og en del af larverne bukker under i opvæksten. Men selv da, vil du næsten med garanti få et udbytte, der er alle anstrengelserne værd.

Med en god portion biller vil du kunne være selvforsynende, og dermed er der rigtig mange penge at spare på sigt. Start gerne med 50 biller eller mere. Resultatet kender du først om lang tid, og til den tid er det brandærgerligt, hvis det viser sig, at produktionen er for lille i forhold til behovet. Så skal du til at skalere op og vente yderligere. Får du til gengæld den glædelige overraskelse, at produktionen er højere end forventet, kan overskuddet let afsættes til venner og bekendte i hobbyen, og måske er der ligefrem en lille skilling at tjene…

Skyd genvej med færdige biller

Det er selvfølgelig vigtigt, at du starter projektet med sunde Zophobas-larver. Dem kan du eksempelvis købe hos InsektOrama eller en anden leverandør, hvor du ved, at der er kræset om larverne under opvæksten. Hvis du vil have produktionen i gang i en fart, kan du også vælge at skyde genvej og købe færdigproducerede kønsmodne biller, som straks kan gå i gang med at lægge æg. På den måde kan du skære 3-4 måneder af ventetiden, og komme hurtigere i mål med at blive selvforsynende. De færdige biller har selvfølgelig været hele møllen igennem som beskrevet tidligere, så helt gratis er de naturligvis ikke. Men regner du lidt på tidsbesparelsen og det faktum, at du kan spare 3-4 måneders indkøb af færdige foder-larver ved at fremskynde processen, er det måske ikke en helt dum disposition. Uanset om du vælger at opdrætte billerne selv eller skyde genvej, skal der helst en god portion biller til. De kan gå forholdsvis tæt, så selv en mindre beholder rummer let 20-30 individer eller mere.

Hold produktionen i gang

Billerne af Zophobas morio lever helt op til et år, hvilket er en af de store fordele ved denne art. Til sammenligning lever eksempelvis melbiller (Tenebrio molitor) kun 2-3 måneder. Zophobas-billerne bliver dog helt naturligt lidt slidte med alderen, og ægproduktionen vil være faldende. Derfor er det en god ide at tilføje nye friske biller af og til, så bestanden hele tiden holdes ved lige, eller måske endda øges, hvis du har fået blod på tanden. Fremgangsmåden til at producere nye biller kender du allerede fra tidligere i artiklen: Tag de største larver fra, isoler dem og lad dem forvandle sig til biller.

På grund af billernes lange levetid behøver du ikke løbende tilføje nye biller. Det kræver trods alt ekstra arbejde at gå og holde øje med udviklingen. Det er helt fint at nøjes med eksempelvis at tilføje nye biller 2-3 gange om året.

Sæt projektet i søen med det samme

Opdræt af Zophobas-larver indebærer lang ventetid, så det er et af de projekter, der helst skal sættes i søen med det samme. Derefter passer det (næsten) sig selv, og du kan fokusere på andre opgaver. Desto før du får projektet i gang, desto før kan du begynde at høste frugterne. Forhåbentlig har artiklen givet en god indgangsvinkel til, hvordan du kommer i gang. Der er også masser af andre vejledninger på nettet (dog mest på engelsk), som du kan supplere med. Du er også velkommen til at kontakte InsektOrama, hvis der er behov for yderligere vejledning. Held og lykke med projektet.

2018-08-10T17:00:04+00:00