Zophobas-larver (kæmpe-melorme) er nemme at passe. Et par enkelte basale ting skal dog være på plads, og dem kan du læse om i denne zophobas-pasningsvejledning.
Undgå at larverne forpupper sig
Zophobas-larver er larver af billen Zophobas morio. Den naturlige udvikling er, at larverne vil forpuppe sig, når de er store nok, og derefter udvikle sig til store biller.
Billerne er ikke egnede som foderdyr, så det er normalt ikke en ønskelig udvikling.
Puppe og bille af Zophobas morio.
Til forskel fra de almindelige melorme, forpupper zophobas-larverne sig heldigvis kun, hvis de finder et fredeligt og uforstyrret sted. De er nemlig bange for at blive ædt af de andre larver, når de som pupper er ude af stand til at forsvare sig.
Det er rigtig smart, for det betyder i praksis, at larverne forbliver larver, hvis du bare sørger for at de går mange sammen, så de ofte kommer i berøring med andre larver.
På den måde kan zophobas-larver leve i månedsvis, hvis de passes rigtigt. Lang holdbarhed forudsætter naturligvis, at det er sunde og relativt unge larver, du har fået hjem.
Hvis du vil sikre dig, at den del er på plads, kan du med fordel købe zophobas-larver hos InsektOrama, hvor der er kræset lidt ekstra om dem.
Kæmpemelorme bør være et tilskuds-foder
Zophobaslarver har generelt et lidt dårligt ry som foder-insekt, og og det hænger især sammen med det tykke og hårde exoskelet (ydre skal), som udgør en betydelig del af larven.
Exoskelettet er et tykt ufordøjeligt panser.
Det tykke exoskelet gør kæmpemelormen god til at “holde på vandet” og modvirke fordampning fra kroppen.
I modsætning til den almindelige melorm har kæmpemelormen dog brug for at få væske indenbords jævnligt, men den kan til nød klare sig uden væskeindtag en uges tid eller to.
Desværre er exoskelettet ufordøjeligt for de dyr, der spiser zophobaslarverne. Overdreven brug af larverne i kosten kan derfor medføre forstoppelse.
I forhold til almindelige melorme har zophobas-larver en bedre kød/exoskelet-ratio, men exoskelettet udgør stadig en betydelig del af larven.
Derfor bør de mest bruges som tilskudsfoder og variation. Som hovedfoder er det bedre at bruge de klassiske insekter som fårekyllinger, kakerlakker og lignende.
Beholder til zophobas-larver
Larverne kan ikke kravle på lodrette glatte flader, så enhver form for plastikspand, -kasse, akvarium eller lignende kan bruges.
Zophobas-larver bliver op til 6 cm lange, og de kan “rejse sig op” ad siderne. Så sørg for, at der er mindst 5-10 cm fra mediet og op til kanten af beholderen.
Det er mest praktisk at holde zophobas-larver tørt, f.eks. ved at undlade låg. Hvis du vil bruge låg, skal der være god udluftning, helst i form at et net/gitter.
Fugt medfører nemlig risiko for mug, skimmel og mider, og er den sikre vej til lugtgener.
De forkerte larver – og alt for mange af dem.
En beholder som Haribo-bøtten ovenfor vil kunne rumme omkring 200g larver, hvis den fyldes med 3-5 cm fodermedie.
På billedet er der ALT for mange larver i, og desuden er det den forkerte slags :-)
Det siges, at zophobas-larven i sin tid stod model til Haribos populære Labre Larver, og ligheden er da også ret slående.
Generelt bør larverne ikke gå i et alt for tykt lag. Det er passende med et lag på 3-5 cm inklusiv fodermedie. Med et tykkere lag risikerer du opbygning af fugt.
Hvis beholderen er “overbefolket”, stiger temperaturen også pga. gnidningen mellem larverne. Og hvis omgivelsestemperaturen i forvejen er høj, er der risiko for, at larverne dør af hedeslag.
Zophobaslarvernes tørfoder og medie
Som primært foder kan de fleste gryn- og meltyper bruges. Giv også gerne larverne diverse brødrester og krummer. Desto mere varieret foderet er, desto bedre bliver zophobas-larvernes foderværdi.
Mel, gryn og tørfoder er desuden også det medie larverne kravler rundt i og gemmer sig i. Der må gerne være rigeligt, så der er plads til, at de kan grave sig ned.
Hvedeklid er et godt fodermedie til larverne.
De fleste professionelle opdrættere bruger hvedeklid som hovedfoder og medie. Det har en god luftig substans, som er nem for larverne at grave rundt i, og flagestørrelsen er også tilpas, når larverne skal sigtes og høstes.
Zophobaslarver i hvedeklid.
Hvedeklid er dog en anelse ensidig kost, så det er godt at kombinere med andre fodertyper. Hos InsektOrama bruger vi en blanding af hvedeklid og husets økologiske fuldfoder.
Fuldfoderet er meget kompakt og “tungt”, så det er ikke så velegnet som medie alene. Men et mix mellem de to fodertyper er perfekt.
Økologisk tørfoder med korn- og bælgfrugter.
Zophobas-larver er dejligt store og nemme at tage op med fingre eller pincet. Hvis du har brug for at høste større mængder ad gangen, kan du vælge at bruge et foder/medie, der er mindre end larverne (f.eks. hvedeklid og økologisk tørfoder).
På den måde er det let at hælde medie og larver gennem en sigte, hvor mediet vil falde igennem, så kun zophobas-larverne bliver tilbage.
Hvis du bruger havregryn eller andet groft medie, kan det eventuelt først findeles i en blender, kaffemølle eller lignende, inden det tages i brug. Så ryger det lettere gennem sien, når larverne senere skal høstes.
Larverne kan godt nøjes med det ovennævnte plantebaserede foder, men i naturen går de også efter ådsler og andet animalsk protein. Så du kan sagtens give dem en klump råt kød i ny og næ.
Angiveligt skulle rå fisk være deres absolutte favorit, selv om det næppe er noget, de støder på så ofte i deres naturlige habitat.
Både larver og biller elsker fisk.
Hvis du vil eksperimentere med kød og fisk, er det en dårlig ide at smide det direkte ned i mediet/tørfoderet. Mediet skal helst forblive tørt, og der kan også opstå generelle problemer med hygiejne og lugt.
Server i stedet kødet på f.eks. en æggebakke ovenpå foderet. Æggebakke og kødrester kan så smides ud efterfølgende.
I stedet for rå fisk kan du sagtens bruge flagefoder, tørrede rejer eller andet fiskebaseret tørfoder. Larverne elsker det! Animalsk protein i tørform er på alle måder langt mere hygiejnisk og lettere at have med at gøre.
Flagefoder med højt protein-indhold.
Hvis du mangler, kan du købe både hvedeklid, tørfoder og flagefoder i shoppen.
Selv om du har serveret et festmåltid på en æggebakke, skal du ikke forvente, at larverne umiddelbart kaster sig over de gode sager mens du kigger på.
De bryder sig nemlig ikke om lys, så de holder sig skjult i mediet, til der er mørkt og roligt.
Stil evt. beholderen med larver et bælgmørkt sted, og giv dem et par timer. Så skal de nok være i fuld gang, når du tager dem frem igen.
Zophobaslarvernes væskebehov
Zophobas-larver trives bedst med nogenlunde konstant adgang til væske i form af frisk frugt og grønt. Du kan fodre med næsten al slags frugt og grønt, f.eks. skiver af kartofler, gulerødder, æbler osv.
Mængden skal tilpasses antallet af larver, så det hele bliver spist i løbet af et døgns tid. Ellers risikerer du at det fordærver, eller at bananfluer får fodfæste. Smid eventuelt overskydende frugt/grønt ud, og erstat med nyt og friskt.
Brug gerne økologiske varer, eller sørg for grundig rengøring og eventuel skrælning, så zophobas-larverne ikke kommer i berøring med pesticider og andet skidt.
Det er ikke sikkert larverne dør eller bliver syge af det, men der er også risiko for at stofferne ophobes og videregives til dit hobbydyr.
Undgå at smide væskeholdigt foder direkte ned i mediet. Læg det i stedet på en æggebakke eller lignende ovenpå mediet, så det holdes tørt og sundt.
Som alternativ eller supplement til frugt og grønt, kan du også bruge Beetle-jelly.
Temperatur
Zophobas-larver tåler IKKE kulde som f.eks. almindelige melorme. Du skal altså ikke stille dem i køleskabet. Det er heldigvis heller ikke nødvendigt, da ikke forpupper sig, hvis bare de går mange sammen.
Zophobaslarver trives fint ved stuetemperatur.
De kræver minimum 15 grader, men almindelig stuetemperatur (20-25 grader) er optimalt til opbevaring.