De fleste nybegyndere i hobbyen er tilbøjelige til at købe foder-insekter i små portioner. Måske fordi man oplever at de hurtigt dør, eller måske fordi man bare ikke har tænkt på alternativerne. Men det er spild af ressourcer! I denne artikel ser vi på, hvordan du kan spare rigtig mange penge!

Når man køber levende foder-insekter, er det ikke blot selve insektet, der skal betales. Fra leverandørens side er der f.eks. udgifter til håndtering og emballage. Og som forbruger har du selv udgifter til transport eller fragt, alt efter om dyrene er købt hos dyrehandleren eller i en netbutik. Problemet er, at disse omkostninger er nogenlunde faste, uanset om du køber 20 eller 200 insekter.

Et konkret tænkt eksempel:
Lad os antage, at der skal købes 20 fårekyllinger. Forhandleren har måske en udgift på 20 kroner i tidsforbrug og emballageudgifter. Som forbruger skal man, med mindre man har en dyrehandel liggende lige om hjørnet, have bilen startet, og så smutter der hurtigt 40 kroner til benzin og slitage på bilen. Alternativt køber man måske pr. postordre og bruger i stedet de 40 kroner på fragt. Alt i alt altså 60 kroner, som skal lægges oveni fårekyllingernes pris. Selv om fårekyllingerne i sig selv måske kun koster en krone pr. styk, bliver udsalgsprisen 2 kroner, fordi forhandleren skal have dækket omkostningerne, og den endelige pris bliver hele 4 kroner pr. styk, når du har dækket dine egne udgifter. Det er alt for dyrt!

Ovenstående eksempel passer måske ikke præcist med din situation, men eksemplet illustrerer, hvor dyrt det i praksis bliver. Helt anderledes ser det ud, hvis man i stedet køber 200 fårekyllinger. Grundprisen på en fårekylling bliver for det første billigere pga. mængderabatten – måske 70 øre. Dertil kommer, at de 60 kr. i ekstraudgifter skal fordeles på alle 200 dyr. Regner man efter, bliver prisen pr. fårekylling nu kun én krone pr. styk – alle udgifter iberegnet!

Ovenstående er selvfølgelig bare tænkte eksempler, men ikke desto mindre meget realistiske! Og det har store konsekvenser for din økonomi. Spiser hobbydyret f.eks. 30 fårekyllinger om ugen, koster det årligt 6240 kr. på den dyre måde – eller blot 1560 kr.  om året på den billige måde. Der kan med andre ord spares, dvs. tjenes 4680 kr. skattefrit i det tænkte eksempel. Og har man flere hobbydyr og dermed et endnu højere forbrug af foderdyr, taler vi altså om massive besparelser i det lange løb!

Miljøet spares selvfølgelig også for emballagespild og forurening i forbindelse med fragt af insekterne – det er en god sidegevindst.

Selvfølgelig gror træerne ikke ind i himlen. For hvis man f.eks. køber 200 fårekyllinger, og kun skal bruge 30 om ugen, skal man altså holde liv i dem i op til 6-7 uger. Og det er så her, kæden hopper af for mange, for “foder-insekterne lever jo højest en uges tid”. Sådan oplever mange det, og hvis det er tilfældet, forsvinder hele idéen jo.

MEN: Det er heldigvis et problem der kan løses! De fleste foder-insekter kan nemlig leve godt i månedsvis, hvis de ellers passes korrekt. Korrekt pasning afhænger naturligvis af hvilket foderinsekt der er tale om. Her på InsektOrama kan du finde pasningsvejledninger for de insekter vi sælger, og følger du vejledningerne, kan du roligt købe stort ind.

En vigtig forudsætning for at foder-insekterne kan leve længe er naturligvis, at de er sunde og raske når du får dem! Desværre er det nødvendigt at pointere dette, for det er langt fra en selvfølgelighed. I artiklen Dyrevelfærd og etik for insekter kan du læse om, hvor dårligt dyrene behandles mange steder. Når du køber stort ind, bør du sikre dig, at dyrene har haft det godt hos din leverandør, helt frem til leveringstidspunktet. Stil spørgsmål og stil krav til leverandøren. På den måde bidrager du til bedre dyrevelfærd, både for insekterne men i sidste ende også for dit hobbydyr.

Der kan dog siges lidt generelt om pasningen. Bl.a. er det et problem, at mange nybegyndere lader insekterne gå i de små æsker de er købt i, når det f.eks. drejer sig om fårekyllinger og græshopper. Gør man det, lever de ganske rigtigt ikke længe. I stedet bør man, så snart man får insekterne hjem, flytte dem over i større beholdere. Det er også vigtigt at de straks får adgang til både væske og føde. Men derudover er behovene individuelle, afhængigt af arten.

Man kan dog også gøre det lettere for sig selv, ved at vælge foder-insekter, der er lette at passe, for der er nemlig stor forskel! Dubia-kakerlakker indtager en sikker førsteplads. De kan fodres med standard-foder, trives ved at gå mange tæt sammen og er næsten lydløse. Kakerlakker lever også meget længe, op til 1-2 år. Fårekyllinger trives også på standard-foder, og kan leve i flere måneder med korrekt pasning. De kræver dog lidt mere plads og er ikke helt lydløse. Græshopper hører til i den absolut tunge ende rent pasningsmæssigt. De skal have frisk føde både sommer og vinter, de er kræsne og meget følsomme overfor både fodervariation og miljø.

Mange larver og orm kræver stort set ikke pasning (der er dog udtagelser). De fleste af dem kan opbevares køligt, hvorved de går i en slags naturlig dvale. De spiser stort set ikke, men tærer på den anden side heller ikke nævneværdigt på ressourcerne, så de holder foderværdien en tid. De er dermed næsten optimale som foderdyr rent pasningsmæssigt, men er desværre ikke det sundeste foder, og bør derfor normalt kun bruges supplerende.