Fårekyllingen er et af de mest brugte foderdyr i terrariehobbyen, men fårekyllinger er også i sig selv interessante dyr. I denne artikel har vi samlet alt hvad der er værd at vide om fårekyllingerne.

Fårekyllinge-arter

Der findes over 2000 arter af fårekyllinger. De varierer en del rent biologisk, så det kan være svært at dække alle med en generel beskrivelse, men denne artikel dækker nogenlunde de arter, der er mest anvendt i terrariehobbyen, nemlig Steppe-fårekyllingen Gryllys assimilis, Hus-fårekyllingen Acheta domesticus og Sort markfårekylling Gryllus bimaculatus. Udviklingstider varierer dog lidt arterne imellem. Du kan evt. se en nærmere sammenligning af de tre fårekyllinge-arter.

Fårekyllingers livscyklus

En fårekylling starter som et lille æg, der ligger begravet i fugtig jord i 1-2 centimeters dybde. Som hos alle andre insekter, afhænger fårekyllingens udviklingstid meget af temperaturen, men under optimale forhold klækkes ægget i løbet af en god uges tid. Ud af ægget kommer en nymfe på ca. 2 mm, også kaldet en “pinhead” (nålehoved). Umiddelbart efter klægningen, graver nymfen sig frem til overfladen og går i gang med at søge føde. Bortset fra størrelsen, ligner den i store træk en voksen fårekylling. Over de næste 4-5 uger udvikler fårekyllinge-nymfen sig til et voksent individ på 2-3 cm. Undervejs i udviklingen er den nødt til at skifte ham omkring 8 gange.

I løbet af en uges tid bliver de voksne fårekyllinger kønsmodne. Hannerne bliver travlt beskæftigede med at kæmpe om territorier og rang, tiltrække hunnerne og parre dem. Hunnernes fokusområde er at lægge æg og spise tilstrækkeligt, så der kan produceres så mange æg som muligt. Den voksne fårekyllinge-hun har på bagkroppen en 1-2 cm lang læggebrod. Når æggene skal lægges, udsøger hun sig et passende sted med fugtig jord, og via læggebrodden placeres æggene i små klynger i 1-2 centimeters dybde. I løbet af sin 2-3 måneders levetid, kan hun nå at lægge flere hundrede æg.

Fårekyllingens sang (stridulation)

Hos de fleste fårekyllinge-arter, er det den voksne han der synger. Det kaldes for stridualtion, idet det egentlig ikke er sang, men derimod en lyd der frembringes ved at hannen gnider vingerne mod hinanden. Hannen stridulerer af flere grunde, bl.a. for at tiltrække hunnerne. Læs mere om fårekyllingernes sang.

Parring

Fårekyllinger parrer sig lidt anderledes end de fleste andre dyr, idet det er hunnen der bestiger hannen. Det sker dog først, hvis hannen har præsteret en flot sang, som bl.a. fortæller hunnen om hans alder og plads i hierarkiet. Parringen foregår ved at hun-fårekyllingen optager en dråbe sæd fra hannen. Hun kan gemme dråber fra flere parringer separat, og udvælge den bedste kvalitet til befrugtning af æggene. Læs evt. mere om fårekyllingers parring.