I sommerhalvåret er det muligt at fange vilde insekter i naturen. F.eks. er bænkebidere, orm og larver udmærkede foderdyr, og de er gratis. Men vildtfangede insekter er ikke uproblematiske, og det ser vi nærmere på i denne artikel.
Kynikerne vil måske sige, at det, ud fra en tids/økonomisk betragtning næppe kan betale sig at indsamle vilde insekter. Det kan der være noget om, men du får samtidig motion og frisk luft, og det er jo også værd at tage med.
Indsamling af insekter er også en sjov og lærerig aktivitet, hvor også børnene kan være med.
Pesticider og miljøgifte rammer insekterne
Desværre er naturen og miljøet ikke, hvad det var engang, så du skal tænke dig godt om! En del haveejere og landmænd bruger pesticider i et eller andet omfang. Sprøjtegifte kan være luftbårne over relativt store afstande, og mange insekter har desuden selv en stor aktionsradius.
Et insekt kan derfor godt have spist eller have været i berøring med pesticider, selv om det er indfanget et tilsyneladende uberørt sted i naturen.
Et insekt kan også godt tilsyneladende være sundt og raskt, selv om det har spist eller optaget giftstoffer. Det afhænger af, om giften er målrettet mod det pågældende insekt.
Også trafik-os indeholder bly og andre giftstoffer, så du bør gå langt udenom insekter, der findes i nærheden af trafikerede områder, eller som kan have spist af plantemateriale fra trafikerede områder.
Bænkebidere er f.eks. et stort hit hos mange krybdyrsejere i sommerhalvåret, men det er ikke nødvendigvis problemfrit. I hvert fald har biologer afsløret, at netop bænkebidere er i stand til at akkumulere enorme mængder giftige tungmetaller i kroppen. Den opmagasinerede mængde ville være dødelig for andre dyr, men bænkebidere isolerer stofferne i kroppen.
Sygdomme og infektioner hos insekter
Et andet aspekt er naturlige sygdomme og infektioner, som enten kan ramme insekterne selv, eller som de kan være bærere af. Som udgangspunkt er sådanne sygdomme formentlig ikke problematiske for de rovdyr, der naturligt lever af dem i den danske natur.
Problemet er imidlertid, at vores hobbydyr såsom reptiler, padder og lign. typisk ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark. De er derfor potentielt utilpassede til både danske insekter og de sygdomme, der måtte florere.
Den tilgængelige viden på området er begrænset, og eftersom hobbyen også som helhed er relativt ny, er erfaringerne relativt begrænsede.
På den sikre side
Mange vælger en “better safe than sorry”-tilgang, og sværger til traditionelle foderinsekter som f.eks. fårekyllinger og kakerlakker, som gennem mange år har bevist deres værd som primære foderdyr i hobbyen verden over.
Dels er disse insekter naturligt forekommende i de verdensdele, hvor de fleste krybdyr og padder oprindelig lever. Og dels er insekterne opdrættet under kontrollerede forhold, hvor risikoen for giftstoffer og sygdomme fra dansk natur må formodes at være minimeret mest muligt.
Eksperterne er uenige om, hvor stort problemet og risikoen er, så indtil videre må du primært forlade dig på sund fornuft og mavefornemmelse.