Før du handler, bør du læse disse handelsbetingelser. Når handlen indgås, accepterer både du og InsektOrama, at handlen er indgået på disse betingelser

Ekspedition og levering

Din ordre ekspederes normalt indenfor den vejledende ekspeditionstid, der er anført ud for den valgte ekspeditionsform. “Ekspeditionstid” er den samlede tid fra ordren placeres og frem til vareudlevering hos dig (med forbehold for forsinkelser hos transportøren). Prisen for ekspedition, emballage og fragt afhænger af den valgte omdelingsform. I øjeblikket sender vi ikke til Grønland, Færøerne og udlandet.

Ekspeditionstider er kun vejledende. I perioder med hård frost eller andre force majeure-situationer, hvor insekterne ikke kan sendes forsvarligt, kan ekspeditionstiden være forlænget. Forsinkelser kan også forekomme i perioder ekstraordinær spidsbelastning.  Vi bestræber os på at give besked, såfremt en ekspedition forsinkes i nævneværdig grad (mere end et par dage) i forhold til de vejledende ekspeditionstider.

Særligt vedr. levende insekter

Vi sørger naturligvis for, at insekterne er helt friske og har haft mulighed for at spise og drikke umiddelbart før afsendelsen. Med det udgangspunkt tager insekter normalt ikke skade af rejsen med postvæsnet.

Der kan dog en sjælden gang imellem opstå uhensigtsmæssige forhold under rejsen, hvor insekterne kan tage skade. Det kan f.eks. være ekstrem varme eller kulde, dårlige luftforhold eller forsinkelser i postgangen.

InsektOrama garanterer dog altid for transporten til fastlandet og brofaste øer, med mindre andet er nævnt (se varebeskrivelsen). Kontakt os, hvis du ved udpakning af insekterne konstaterer, at de har lidt overlast. Levering til ikke-brofaste øer sker på eget ansvar.

Garantien gælder kun for selve transporten. Det er naturligvis vigtigt, at du sørger for at udpakke dyrene snarest muligt, og samme dag de når frem til din dør eller til pakkeshoppen. I modsat fald fraskriver InsektOrama sig ansvaret for dyrenes tilstand.

Vælger du at få leveret til udendørs pakkeboks/postkasse eller med flexlevering, kan vi ikke garantere for insekternes velfærd. Beder du om at få pakken henstillet hjemme hos dig selv, vil det ligeledes være på eget ansvar.

Vi anbefaler levering til pakkeshop, posthus eller indendørs pakkeboks!

Det er vores erfaring, at insekterne normalt altid vil være i god stand, når du modtager dem. Skulle der mod forventning være problemer, er det vigtigt, at du straks efter udpakningen kontakter os.

Kontakttidspunktet er at betragte som det tidspunkt, hvor dyrene er afhentet/udpakket, og vil kunne indgå i en vurdering af, hvorvidt eventuelle helbredsproblemer med dyrene kan henføres til for lang henliggelsestid for pakken eller uhensigtsmæssig opbevaring efterfølgende.

Bemærk i øvrigt, at insekter generelt har et kort liv, og at død pga. alderdom og andre naturlige årsager er forventelig i et vist omfang.

Hvis der er enkelte døde individer ved udpakningen, vil det almindeligvis ikke være et udtryk for, at der er noget i vejen med insekterne som sådan.

Vi sender normalt ekstra dyr med, så du som minimum modtager de levende foderdyr du har bestilt. Kontakt os, hvis du oplever problemer med dette.

Afhentning af insekter

Ved online-bestilling kan du IKKE forvente, at ordren er parat til afhentning på en bestemt dag/tidspunkt. Ordren vil blive håndteret på linje med alle andre ordrer, og du vil få besked, når den er klar til afhentning. Ansvaret for insekterne overgår til dig, så snart ordren er pakket og klar til afhentning.

Hvis du har brug for at bestille til afhentning på et mere specifikt tidspunkt, kan du kontakte os direkte for bestilling og drøftelse af afhentningsmuligheder.

Fortrydelsesret

Der er som udgangspunkt 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den.

Som hovedregel er emballagen en væsentlig del af varen, og må ikke være brudt. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen indenfor rimelig tid.

Omkostninger til returnering skal du selv afholde. Se også punktet “Reklamation og varereturnering”.

Bemærk dog, at der ikke er fortrydelsesret på varer med begrænset holdbarhed, herunder levende dyr og foder samt varer, der er tilvirket på bestilling (tilklippede net-stykker og lignende).

Reklamationsret

InsektOrama yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler skal meddeles InsektOrama indenfor rimelig tid.

Reklamation og varereturnering

Reklamation og anden henvendelse kan ske via vores kontakside. Returnering af varer kan ske til:

InsektOrama
Læsøvej 17, 1.
7400 Herning

Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse og kopi af eventuel forudgående korrespondance.

Vi anbefaler, at du kontakter os forud for en evt. varereturnering.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, kan der ske en hel eller delvis refusion af købesummen.

Refusion sker som udgangspunkt ved bankoverførsel, og InsektOrama vil i givet fald have brug for at få oplyst et kontonummer hvortil refusionen kan ske.

Adresse og øvrige leveringsoplysninger

I forbindelse med køb beder vi om dine oplysninger til brug for leveringen, herunder adresse, email og telefonnummer. Det er vigtigt, at oplysningerne er korrekte. Du kan evt. dobbelttjekke oplysningerne på den fremsendte ordrebekræftelse.

InsektOrama påtager sig ikke ansvaret for eventuelle fejlleveringer, forsinkelser eller andre problemer, der måtte opstå som følge af eventuelle fejl i de afgivne oplysninger.

Varebeskrivelser og fotos

Når du i butikken kigger på en vare, er det altid varebeskrivelsen, der præcist angiver, hvilken vare der er tale om.

Eventuelle fotos er kun vejledende, og er ikke nødvendigvis en afbildning af varen. Eksempelvis kan et foto vise nærbillede af et enkelt dyr, selv om varen jævnfør produktbeskrivelsen er en kultur med hundredevis af individer.

Emballagetyper, mængder, farvetoner osv. kan også afvige fra det, der er afbildet.

Ansvar og sprog vedr. website og service

InsektOrama kan ikke garantere, at websitet til enhver tid er fejlfrit og i drift. Der tages forbehold for trykfejl. Kontrakter med insektOrama kan kun indgås på Dansk.