Hvis du er på jagt efter levende foderdyr til dine insektædende hobbydyr, er du landet det rigtige sted!

Uanset om du skal købe levende foder-dyr til skægagame, fugleedderkop eller noget helt tredje, har vi foderdyret i en størrelse, der kan passe.

Se foderdyrene nedenfor

Vi har samlet udvalget af levende foderdyr længere nede på siden, hvor du også finder insekt-foder og tilbehør.

Foderdyr er listet nedenfor

Se udvalget af foderdyr nedenfor.

Nederst på siden kan du i øvrigt læse meget mere om levende foder. Her kommer vi bl.a. nærmere ind på, hvilke insektstørrelser der passer til de forskellige typer af hobbydyr.

Alle foder-dyr er på lager

Alle foderdyrene er på “lager” her i Danmark – klar til levering. Insekterne står dog ikke færdigpakkede på hylden, men går i kulturer under optimale forhold for det enkelte insekt.

Foder-dyrene høstes først på selve afsendelses-dagen. Her bliver de renset, sorteret og pakket. 24 timer senere er fremme hos dig.

Foderdyrene leveres hurtigt

En rejsetid på kun ét døgn er optimalt for foderdyrene. Når de kommer frem til dig, er de fortsat super-friske og levedygtige.

Det er god dyrevelfærd, men det giver dig også mere for pengene. Du modtager foderdyr med optimal foderværdi, og du slipper for, at de dør efter kort tid.

Køb levende foderdyr med fordele

Når du køber foderdyrene hos os, får du altså en række ekstra fordele med i prisen:

  • Friskhøstede foderdyr
  • Kort rejsetid
  • Bedre dyrevelfærd
  • Større levedygtighed
  • Mere for pengene

Hvad er foderdyr?

“Foderdyr” er et lidt vidt begreb, som egentlig dækker over alle former for dyr (både levende og døde), der bruges til foder. Her hos InsektOrama er betydningen naturligvis “levende insekter”, men i andre sammenhænge kunne det for så vidt også være mus og rotter eller andre dyr, der benyttes som foder.

Når det handler om insekter, ville det nok mindske forvirringen lidt, hvis man i stedet holdt sig til betegnelsen “foderinsekter”. Men verden er sjældent helt optimalt indrettet, og det gælder altså også her i branchen, hvor foderdyr er det mest brugte betegnelse for levende foder-insekter.

Opbevaring og pasning af foderdyr

Levende foderdyr leveres som regel i transportemballage. Som oftest er det standard plastbøtter med perforerede sider, så insekterne kan få luft undervejs.

Det er vigtigt at pointere, at pakningen i beholderne først og fremmest sker med henblik på kortvarig transport. Insekterne går forholdsvis tæt, og i det lange løb bliver luftfugtigheden højere end godt er.

De fleste insekter har også i større eller mindre grad kannibalistiske tendenser, som naturligt forstærkes, når foderdyrene går tæt sammen. Høj tæthed medvirker også et højere stressniveau generelt.

Pointen er, at foderdyrene skal pakkes ud og installeres i større beholdere, så snart du får dem hjem. Insekterne skal selvfølgelig også tilbydes både mad og drikke. Hurtig udpakning og mere plads kan have stor betydning for insekternes sundhed og levedygtighed.

Foderdyrene har selvsagt forskellige krav til foder og opbevaring, alt efter art. Du kan læse meget mere i vores guides om korrekt pasning og opbevaring.

Hvilken størrelse foderdyr passer?

Et af de helt klassiske spørgsmål er, hvor store foderdyr, der skal bruges til et givent hobbydyr. Det kan være svært at give et præcist svar på, men her får du i hvert fald lige nogle tommelfingerregler, som er gode at tage udgangspunkt i:

Foderdyr til skægagamer og andre øgler

De fleste øgler som skægagamer, varaner, gekkoer og lignende sluger byttet i hel tilstand (mere eller mindre). For at undgå, at foderdyret sætter sig fast i halsen, plejer man derfor at sige, at insektet ikke bør være større end afstanden mellem øglens øjne.

Billedet nedenfor viser en skægagame, der snupper en levende fårekylling midt i et spring.

Foderdyr til skægagame: Fårekylling

Skægagamens foderdyr er her en fårekylling.

En anden nem huskeregel er, at længden på foder-insekter skal være omkring en tiendel af længden på øglens krop (hale ikke medregnet). Eksempelvis passer et foderinsekt på 1 cm dermed til en øgle med kropslængde på 10 cm.

Passende foder-dyr til fugleedderopper

Fugleedderkopper kan generelt tage ret stort bytte, da de jo ikke skal æde byttet som de fleste andre rovdyr. Her er tommelfingerreglen, at foderdyret ikke bør være større end edderkoppens egen krop.

På billedet nedenfor er byttet en kakerlak. Edderkoppen er åbenbart ligeglad med tommelfingerreglen om foderdyrs-størrelser.

Fugleedderkop spiser foderdyr

Fugleedderkop, der er gået i kødet på en kakerlak.

I praksis vil voksne fugleedderkopper dermed kunne klare alle former for fuldt udvoksede foderdyr, mens slings og mindre edderkopper måske skal have en insekt-nymfe i passende størrelse.

Insekt-størrelse til skorpioner

Foderstørrelsen til en skorpion er ikke så afgørende. En almindelig tommelfingerregel er, at foderdyret ikke bør være større end skorpionens klosakse.

Foderdyr til fisk

Mange fisk sætter stor pris på levende foderdyr, og det er også rigtig sundt for dem. Generelt skal fisk have meget småt foder, set i forhold til deres størrelse.

Men der er selvfølgelig er undtagelser fra reglen. En stor rovfisk som arowana kan f.eks. let tage levende kæmpe-melorme og andre fuldt udvoksede insekter .

Foderdyrene skal være store til en Arowana

En arowana elsker store levende foderdyr.

Små fårekyllinger er supergode foderdyr til mange fisk. Fårekyllingerne har den fordel, at de ikke sådan lige drukner. I stedet kan de ligge og sprælle i vandoverfladen i halve og hele timer.

Det imiterer naturens gang, hvor flyvende insekter rammer vandet og bliver fanget i overfladen. For mange fisk er det en naturlig måde at fange føden på.

Foder-insekter til gnavere og fugle

Hos mange arter af gnavere og fugle indgår levende foderdyr som en naturlig del af kosten. Som regel finder de selv ud af, om insekt-størrelsen er passende, så der er ingen generelle regler. Her kan man prøve sig lidt frem.

Billedet nedenfor viser en egyptisk pigmus med en lækker levende dubia-kakerlak i forpoterne.

Dubia-kakerlakker er fine foderdyr til pigmus

Egyptisk pigmus nyder en dubia-kakerlak.

Hvis det er tamdyr, der aldrig er blevet præsenteret for levende foderdyr, er det dog ikke sikkert, de viser interesse. Heller ikke selv om deres artsfæller i naturen gladeligt ville kaste sig over de lækre insekter.

Passende foderdyr til knælere

Selv om knæleren ser lille og spinkel ud, kan den generelt klare forbavsende store foderdyr. Den går heller ikke af vejen for byttedyr, der er større end den selv. Klassiske foderdyr som levende melorm og lignende er fint, men knæleren kan også fange fluer og andre vingede insekter.

En stor voksen knæler kan med andre ord typisk tage de fleste voksne foderdyr. Ungerne skal til gengæld nok starte med insekt-nymfer i passende størrelse.

Alle slags insekter kan være foderdyr for en knæler

En knæler, der spejder efter insekter.

Knælere er generelt grådige og kan overspise, hvis de får muligheden. Generelt kan det derfor være en ide at vælge lidt mindre foderdyr, så der kan fodres lidt oftere.