Dubia-kakerlakken er det billigste foderinsekt!

Mange har tilsyneladende fået det indtryk, at dubia-kakerlakker er dyre at fodre med. Det er imidlertid helt forkert, for det er faktisk det billigste foderinsekt at bruge, sammenlignet med f.eks. fårekyllinger og græshopper. I denne artikel regner vi lidt på tingene…

Der findes en lang række foderinsekter på markedet, og groft sagt kan de inddeles i to grupper, nemlig primære og sekundære foderdyr. De sekundære foderdyr er typisk  larver og orme som f.eks. melorm og zophobas-larver, som desværre ikke er det sundeste foder. Det hænger sammen med et relativt højt fedtindhold og en meget høj andel af chitin, som kan give fordøjelsesproblemer hos hobbydyret ved overdreven brug. Retfærdigvis skal det siges, at disse foderdyr ubetinget er de billigste. Problemet er blot, at de ikke kan bruges som primært foder.

Alle eksperter anbefaler, at krybdyr og andre hobbydyr hovedsageligt fodres med primære foderdyr som er dokumenteret sunde. Det drejer sig i praksis om tre typer af insekter, nemlig græshopper, fårekyllinger og kakerlakker. Der findes også andre typer af sunde insekter, men disse er ikke særlig udbredte, typisk fordi de er for dyre og/eller besværlige at håndtere.

For at kunne regne på tingene, skal en lang række forudsætninger være på plads. Det kan f.eks. være vanskeligt at prissætte insekterne, for prisen afhænger jo selvsagt af, om man køber 20 stk. eller 1000 stk. ad gangen. Prisen afhænger naturligvis også af, hvor man handler og hvilken kvalitet man ønsker. I beregningerne tager vi udgangspunkt i typiske gennemsnitlige tal, men alle tal og forudsætninger fremgår, så du evt. kan fylde dine egne tal ind, hvis din situation er anderledes.

Den reelle pris for fårekyllinger

De mest udbredte foderinsekter er formentlig fårekyllinger, og især 4 arter er udbredte i hobbyen, nemlig markfårekyllinger, steppeforekyllinger, husfårekyllinger og stribede fårekyllinger. Der er stor størrelsesforskel på arterne, hvor de førstnævnte vejer væsentlig mere end de sidstnævnte. En voksen stribet fårekylling vejer omkring 0,2 gram, hvor mark- og steppefårekyllinger vejer op til 0,7 gram. Husfårekyllingerne befinder sig vægtmæssigt et sted midt imellem. Mange steder er prisen den samme uanset art, så man får ofte mest kød for pengene ved at købe de store arter. Men lad os gennemsnitligt antage, at en voksen fårekylling vejer 0,4 gram.

Priserne varierer fra sted til sted, men en typisk pris for billige importerede fårekyllinger vil være ned til 50 øre pr. voksen. Imidlertid er fårekyllinger til en vis grad kannibalistiske og har desuden en begrænset levetid, så en del dyr vil løbende dø naturligt af alderdom. Der vil derfor altid være et vist svind, som desuden vil afhænge af hvor godt de passes, men også af hvor godt de har været behandlet hos leverandøren. Nogle oplever, at halvdelen af fårekyllingerne er døde få dage efter anskaffelsen, men det hører heldigvis til ekstremerne. I denne beregning nøjes vi med at indkalkulere et svind på 15%. For at beregne “kødprisen, kan det forholdsvis simple regnestykke opstilles som følger:

• Fårekyllingens pris i kroner / (Fårekyllingens vægt i gram – svind) = pris pr. gram

Indsættes tallene i ligningen, kommer vi frem til en “kødpris” på 1,47 kr/gram.

Den reelle pris for græshopper

Ørkengræshopper og vandregræshopper er den mest udbredte arter af fodergræshopper. Ørkengræshopper vejer som voksne 1,5-2 gram, hvorimod vandregræshopperne er lidt større, og kan veje op til 2-3 gram, afhængigt af køn. Gennemsnitlig vægt for græshopper anslås til 2,25 gram pr. insekt.

Som det er tilfældet for fårekyllinger, er der som regel heller ikke den store forskel på prisen på græshopper i forhold til arten, så også her får man oftest mest for pengene ved at vælge den største art. Priserne varierer, men køber man billige import-dyr, handles de som regel til omkring 2,50 kr/insekt. Græshopper er imidlertid meget svære at passe, idet de kræver både varme og konstant tilførsel af frisk foder for at trives. De fleste oplever derfor et betydeligt svind. Ofte vil man også opleve en vis mængde døde dyr allerede ved leveringen, og den forholdsvis korte levetid vil under alle omstændigheder resultere i, at en del af dyrene løbende dør en naturlig død af alderdom. Vi vælger derfor at indkalkulere et gennemsnitligt svind på 20%, som dog formentlig er lavt sat.

Efter samme regnestykke som for fårekyllingerne, fremkommer derved en kødpris på 1,38 kr/gram

Prisen på dubia-kakerlakker er generelt stigende. Det skyldes den øgede popularitet, og mange steder i verden er disse kakerlakker nu svære at skaffe pga. efterspørgslen. I USA sælges de. f.eks. for helt op til 15 kr/kakerlak. I Danmark er de heldigvis relativt lette at få fat på (f.eks. her på InsektOrama), og markedsprisen ligger gennemsnitligt i størrelsesorden 2,50 kr/insekt.

I modsætning til både fårekyllinger og græshopper lever dubia-kakerlakker meget længe, typisk 6-12 måneder som voksne. De er også meget hårdføre, og tåler i princippet at gå længe uden vand og foder, hvis uheldet skulle være ude. De er kort sagt ualmindeligt levedygtige, hvilket jo også er ganske typisk for kakerlakker. Med et minimum af pasning vil man typisk ikke opleve svind af betydning, hverken under fragt eller opbevaring. Vi vælger at indkalkulere et svind på 5%.

Som tidligere indsættes tallene i formlen, og resultatet er en kødpris på 0,96 kr/gram

Opsummering på beregningerne

Baseret på ovenstående beregninger, er det altså i runde tal 50% dyrere at fodre med fårekyllinger og græshopper, sammenlignet med dubia-kakerlakker. Hvis man f.eks. bruger for 200 kr. fårekyllinger og eller græshopper om måneden, kan der med andre ord spares 800 kr. (skattefrit) på årsbasis, ved at udskifte dem med dubia-kakerlakker.

Betragtninger vedr. fragt mv.

I ovenstående betragtninger er der ikke taget højde for udgifterne til fragt. Den gennemsnitlige forbruger køber anslået foderdyr for 200 kr. hver måned, og bruger måske 40 kr. på fragt (eller alternativt benzin til nærmeste dyrehandler). Det fordyrer prisen på foderdyr med anslået yderligere 20%. Denne udgift er ikke nødvendig, når det handler om dubia-kakerlakker, som gennemsnitligt lever 4-5 gange så lang tid som græshopper og fårekyllinger. Her er der mulighed for at købe stort ind, og dermed spare yderligere på fragten. Kakerlakker, der opbevares længere tid, vil normalt også begynde at yngle, selv ved stuetemperatur. Det betyder yderligere gratis foderdyr.

Rent arbejdsmæssigt er der også stor forskel fra kakerlakker til fårekyllinger og græshopper. De to sidstnævnte kræver mere eller mindre daglig pasning, hvorimod dubia-kakerlakker trives ganske fint med en ugentlig fodring. Fårekyllinger og græshopper er heller ikke hverken lydløse eller lugtfrie, og særligt fårekyllingerne kan være ganske slemme. Sådanne problemer er der ikke med dubia-kakerlakker, der både er lydløse og lugtfrie.

Dubia og kakerlakker i al almindelighed udmærker sig også ved at have et højt indhold af calcium i forhold til fosfor. De fleste foderdyr, inklusive fårekyllinger og græshopper, har et meget højt fosforindhold i forhold til calcium, og det er derfor meget vigtigt med kalktilskud, når der fodres med disse insekter. Ellers er der risiko for, at krybdyr eller hobbydyr udvikler den frygtede “metabolic bone disease”. Kakerlakker har et langt højere indhold af calcium i forhold til fosfor, og kan i teorien bruges uden yderligere kalktilskud. De fleste hobbydyr bør dog for en sikkerheds skyld under alle omstændigheder have adgang til kalk, f.eks. i form af sepia-skaller, så de selv kan regulere efter behov.

Den eneste anke ved dubia’erne er, at de er kakerlakker, og dermed for nogen har en såkaldt “ulækkerheds-faktor”. Er man vant til at arbejde med kakerlakker, kan det umiddelbart være lidt svært at forstå, da kakerlakkerne er mere rolige og nemme at have med at gøre end både fårekyllinger og græshopper. Som med alt andet er det i høj grad en tilvænnings-sag, og den enkelte må naturligvis gøre op med sig selv, om der er råd til de “fine fornemmelser”. Faktum er, at dubia-kakerlakken er et af de aller sundeste foderdyr, og tilmed væsentlig billigere og nemmere at håndtere end alternativerne. Det er ikke uden grund, at dubia-kakerlakkerne er på vej til at overtage føringen som de mest populære foderdyr.

Varieret kost er altid vigtig

Både dyr og mennesker har bedst af varieret kost, og selv om dubia-kakerlakker er optimale foderdyr, bør de ikke være de eneste på menuen. Brug hele spekteret af foderdyr – både de sunde og de “usunde”.