Cikader i Danmark er normalt små arter – denne hører til gruppen af småcikader – og er vel ca 1,5-2 mm – altså en bette lille sag.

Den skulle være “almindelig” i Danmark, men der er ikke mange observationer af dem, og den er ikke umiddelbart fundet i mit lokalområde før. Der er to arter der ligner hinanden meget – og det er ikke muligt at kende dem fra hinanden udfra udseende, derfor er der på billedet tale om enten Anceratagallia venosa eller Anceratagallia ribauti. Et af de godt undersøgte områder i Næstved er Mogenstrup Grusgrav – og det var netop her jeg fandt den idag – et sted hvor jeg ikke lige havde ventet at finde noget nyt – men heldet tilsmiler de tossede 😉

21. august 2021