Proteinrigt flagefoder

Proteinrigt flagefoder

kr. 49.00kr. 149.00

Ikke på lager

Proteinrigt flagefoder, spækket med vitaminer og mineraler – insekterne elsker det!

Se yderligere beskrivelse nedenfor.

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Ligesom alle andre dyr, har også insekter brug for proteiner for at vokse og trives. Her er InsektOramas flagefoder helt ideelt. Det er meget protenrigt, og desuden spækket med vitaminer og mineraler. Insekterne elsker det, og de tynde flager er lette for dem at spise af.

Samtidig har flagerne den fordel, at det er nemt at se, hvor meget der bliver spist, og hvornår der er behov for at tilføje mere. Flagerne er også lette for insekterne at slæbe rundt med. Eksempelvis fårekyllinger kan godt finde på at snuppe et stykke med, og fortære det et mere sikkert sted.

Netop fårekyllinger er i øvrigt ret proteinkrævende, og har derfor en kedelig tilbøjelighed til at tage en bid af et familiemedlem, hvis lejligheden byder sig. Hvis de har adgang til flagefoder, kan de dække proteinbehovet ad den vej, og det mindsker de kannibalistiske tendenser.

Billedet viser et farvet flagefoder, men det er lidt forskelligt, hvilken type, vi har hjemme. Når du bestiller, får du altid leveret InsektOramas aktuelle husfoder – farver eller ej. Farverne spiller i øvrigt ingen rolle for hverken smag eller foderværdi – det er blot naturlige farvestoffer, der tilsættes for at gøre maden mere fristende, set med menneskeøjne.

Flagefoderet leveres i fødevaregodkendt plastbøtte med lufttæt låg. På den måde holder det sig rigtig længe. Hvis du kun skal fodre en mindre portion insekter, strækker en bøtte nemlig ganske lang tid.

Go to Top