Faunaboks til insektopbevaring

Faunaboks til insektopbevaring

kr. 69.00kr. 248.00

Ikke på lager

Billig faunaboks med målene 19 x 19 x 19 centimeter. Boksen har et rumindhold på ca. 6 liter, og er forsynet med fint metalnet i låget. Perfekt til opbevaring af insekter i kortere eller længere tid.

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Foderinsekter leveres normalt i små plastæsker, der er velegnede til forsendelse. Mange foderinsekter trives dog ikke under sådanne trange forhold, så det er vigtigt, at de får mere plads, hvis de skal overleve og være friske i længere tid.

En oplagt løsning er den nye billige faunaboks fra InsektOrama. Boksen måler ca. 19 x 19 x 19 centimeter, og har et rumindhold på ca. 6 liter.

Fødevaregodkendt plastik
Mange plastvarer afgiver i større eller mindre grad usunde dampe og giftstoffer, og disse stoffer optages af foderinsekterne. Giftstofferne ophobes i toppen af fødekæden, som i dette tilfælde typisk er det krybdyr, der spiser insekterne. Det ønsker vi at undgå, så derfor er der udelukkende brugt fødevaregodkendt plast i InsektOramas faunaboks.

Flugtsikkert transparent net af metal
De fleste faunabokse på markedet er forsynet med relativt store ventilationsriller, som desværre tillader mindre insekter at undslippe. Derfor er InsektOramas faunaboks udstyret med fint metalnet (maskestørrelse ca. 1,6mm), som gør boksen flugtsikker for selv små fårekyllinger og kakerlakker.

InsektOramas faunaboks giver desuden en bedre udluftning end traditionelle bokse, idet hele låget er ventileret. Dertil kommer, at det transparente net giver mulighed for at kigge ind i boksen fra alle sider.

Pæn og sikker finish
Metalnettet er plastsvejset, og sidder derfor 100% permanent og sikkert – i modsætning til gør-det-selv-løsninger, hvor der er anvendt lim, silikone eller andre alternative løsninger, som har en kedelig tendens til at gå løs med tiden. Plastsvejsningen er pæn og ensartet, så du kan være bekendt at vise hobbyen frem.

Hygiejnisk og rengøringsvenlig
Fra tid til anden kan der være behov for rengøring, men det er intet problem med faunaboksen fra InsektOrama. Både boks, låg og metalnet klarer sagtens en rengøring med opvaskebørsten, og alle dele klarer også uden problemer en tur i opvaskemaskinen.

Brug tilskårne æggebakker
De fleste insekter foretrækker skjulesteder og muligheden for lidt privatliv, så derfor anbefaler vi at udstyre faunaboksen med sammenkrøllet avispapir, tomme toiletruller eller lignende. Det bedste er dog som regel æggebakker, der let kan skæres til efter behov. Mange anbefaler at bruge fabriksnye æggebakker, da gamle æggebakker kan være inficeret med mider og andet utøj. InsektOrama tilbyder naturligvis fabriksnye æggebakker, hvis du mangler.

Kyndig support
Hos InsektOrama har vi specialiseret os i foderinsekter. Køber du derfor insekter og udstyr hos os, er vi altid klar med kyndig support og vejledning, både i forbindelse med købet, og i forbindelse med de spørgsmål, der eventuelt måtte opstå hen ad vejen.

Køb flere og få rabat
Det er sjældent en god ide at blande de forskellige foderinsekter. Derfor vil du typisk have brug for flere forskellige faunabokse – især hvis du følger de generelle vejledninger om at fodre varieret. Bemærk derfor vores mængderabat: Køb fire bokse og spar 10%!

Yderligere information

Antal bokse

1 stk. faunaboks, 4 stk. faunabokse

Go to Top