Dansk opdræt – hurtig levering

/Dansk opdræt – hurtig levering
Dansk opdræt – hurtig levering2019-11-18T15:47:08+00:00

Hos InsektOrama går insekterne i opdræt på dansk grund, og dermed er de klar til at flytte ud til dig med kort varsel. De skal ikke bestilles hjem fra udlandet, men er i princippet klar til afrejse med dags varsel. Vi høster insekterne samme dag de afsendes, så du får dem leveret ultra-friske, sprællevende og naturligvis med fuld garanti.

Insekterne fra InsektOrama er med andre ord ikke hyldevarer, så der er grænser for, hvor mange vi kan nå at høste, rense og sortere på en enkelt dag. Bestiller du tidligt om morgenen, kan vi i nogle tilfælde nå at få din ordre afsted allerede samme dag, men regn med et par dages ekspeditionstid i gennemsnit.

Selv om pakkeposten i dag kører som en utrolig velsmurt maskine, kan der alligevel fra tid til anden opstå forsinkelser. Derfor sender vi normalt ikke pakker ud om fredagen. Hvis der opstår forsinkelser, skal insekterne nemlig holde weekend på et pakkelager, og det er trods alt lidt synd. Skal du bruge insekterne til weekenden, vil torsdag morgen normalt være sidste chance for bestilling. Ellers rykker vi ekspeditionen til starten af den kommende uge.

Vidste du, at vi satser på ultimativ insekt-kvalitet? Læs mere her