Vildtfangede insekter

//Vildtfangede insekter

Vildtfangede insekter

I sommerhalvåret er det muligt at fange vilde insekter i naturen. F.eks. er bænkebidere, orm og larver udmærkede foderdyr, og de er gratis. Men vildtfangede insekter er ikke uproblematiske, og det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Kynikerne vil måske sige, at det, ud fra en tids/økonomisk betragtning næppe kan betale sig at indsamle vilde insekter. Det kan der formentlig være noget om, men man får samtidig motion og frisk luft, og det er jo også værd at tage med.

Pesticider og miljøgifte

Desværre er naturen og miljøet ikke hvad det var engang, og man skal tænke sig godt om! Både haveejere og landmænd bruger store mængder pesticider, og dels kan disse være luftbårne over relativt store afstande, og mange insekter har desuden en stor aktionsradius. Et insekt kan derfor godt have spist eller have været i berøring med pesticider, selv om det er indfanget et tilsyneladende uberørt sted i naturen. Et insekt kan også godt tilsyneladende være sundt og raskt og stadig have spist/optaget giftstoffer – afhængigt af om giften er målrettet mod det pågældende insekt eller ej.

Også trafik-os indeholder bly og andre giftstoffer, så man bør gå langt udenom insekter der findes i nærheden af trafikerede områder eller kan have spist af plantemateriale fra trafikerede områder.

Bænkebidere er f.eks. et stort hit hos mange krybdyrsejere i sommerhalvåret, men det er ikke nødvendigvis problemfrit. I hvert fald har biologer afsløret, at netop bænkebidere er i stand til at opmagasinere enorme mængder giftige tungmetaller i kroppen. Den opmagasinerede mængde ville være dødelig for andre dyr, men bænkebidere isolerer stofferne i kroppen. (Kilde: Illustreret Videnskab, Bænkebidere er fyldt med tungmetal)

Sygdomme og infektioner

Et andet aspekt er naturlige sygdomme og infektioner, som enten kan ramme insekterne selv, eller som de kan være bærere af. Som udgangspunkt er sådanne sygdomme formentlig ikke problematiske for de rovdyr der naturligt lever af dem i den danske natur. Problemet er imidlertid, at vores hobbydyr såsom reptiler, padder og lign. typisk ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, og derfor potentielt kan være utilpassede til både danske insekter og de sygdomme der måtte florere. Den tilgængelige viden på området er begrænset, og eftersom hobbyen også som helhed er relativt ny, er erfaringerne relativt begrænsede.

På den sikre side

Mange vælger dog en “better safe than sorry”-tilgang, og sværger til traditionelle foderinsekter som fårekyllinger, græshopper og kakerlakker, som gennem mange år har bevist deres værd som primære foderdyr i hobbyen verden over. Dels er disse insekter naturligt forekommende i de verdensdele hvor krybdyr og padder naturligt lever, og dels er de opdrættede under kontrollerede forhold, hvor risikoen for giftstoffer og sygdomme fra dansk natur må formodes at være minimeret mest muligt.

Eksperterne er uenige om hvor stort problemet og risikoen er, så indtil videre må man primært forlade sig på sund fornuft og mavefornemmelse.

2016-04-04T12:10:34+00:00