Fårekyllinger synger / larmer

///Fårekyllinger synger / larmer

Fårekyllinger synger / larmer

Fårekyllinger synger – det ved enhver fårekyllinge-ejer. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan og hvorfor de synger, og kommer med tips til, hvordan man evt. kan dæmpe støjen.

Om fårekyllinger decideret “synger” kan man selvfølgelig diskutere, men med lidt god vilje kan det sammenlignes med fugle-pippen. Lyden stammer fra den voksne han-fårekylling, og han frembringer den ved at løfte vingerne i en vinkel på 45 grader, alt imens han med hurtige bevægelser gnider vingerne mod hinanden. Vingerne er forsynet med nogle takker, og når der gnides hen over takkerne, frembringes den karakteristiske lyd, som forstærkes og videregives til luften via vingen. Fænomenet kaldes stridulation.

faarekylling-synger

Han-fårekylling stridulerer med vingerne

Animationen til venstre illustrerer (i langsom gengivelse) hvordan stridulationen foregår.

Fårekyllinge-hannen gør brug af fire forskellige sang-varianter, som har hver sit formål. Tonen er nogenlunde ens, men der varieres i intensitet og sekvens. En variant bruges til at tiltrække hunnen og afskrække eventuelle andre hanner, en anden variant bruges ved kamp/konfrontation med en rivaliserende han, en tredje er en art stille kærlighedssang, når hunnen har vist interesse, og en fjerde er en art tilfredshedserklæring efter endt parring.

Næsten alle arter af fårekyllinger stridulerer, men der er meget forskel på intensiteten arterne imellem. Husfårekyllingen Acheta domesticus har en eksempelvis en moderat gennemtrængende sang, mens sort markfårkylling Gryllus bimaculatus har en meget kraftig og gennemtrængende sang, som populært sagt går gennem marv og ben. Helt anderledes behagelig er sangen fra steppe-fårekyllingen Gryllus assimilis. Verden over går den under betegnelsen “the silent cricket” (den lydløse fårekylling), men det er nu en overdrivelse. Den pipper lystigt som de andre, men lyden er mere afdæmpet. Lydniveauet er et af argumenterne for, at vi på InsektOrama anbefaler og sælger steppe-fårekyllinger som levende foder-insekter. Der er dog også andre grunde til at foretrække steppe-fårekyllinger – læs evt. mere om sammenligning af de gængse arter.

Denne artikel handler mest om fårekyllingernes stridulation. Hvis du vil have mere information om fårekyllingerne generelt, anbefaler vi vores oversigtsartikel om fårekyllinger.

Afhængigt af hvor generet man er af lyden, er der flere ting man kan gøre for at mindske den. Nogen foreslår ligefrem at man bare klipper vingerne af fårekyllingerne, men det må betegnes som et overgreb på dyrene. Der er ikke tilgængelig viden om hvorvidt et sådan indgreb medfører smerter eller andre gener for fårekyllingen, og rent praktisk er det også sin sag at operere på alle hannerne en efter en. En lidt mere praktisk tilgang kan være at fodre med hannerne først.

Først og fremmest bør man dog sørge for, at fårekyllingerne har tilstrækkeligt med plads og gemmesteder. Det vil resultere i langt færre konfrontationer hannerne imellem, og dermed mindre behov for at larme. Desuden mindsker det stressniveauet for dyrene, hvilket jo er et vægtigt argument i sig selv.

Temperaturen spiller også ind. Højere temperaturer resulterer i mere aktivitet, og dermed også mere lyd. Opbevar dem evt. så køligt som muligt, men meget under stuetemperatur kan ikke anbefales af hensyn til fårekyllingernes trivsel. Mange vælger også at flytte dyrene ud af stuen til et mere afsides rum, og kombineret med valget af f.eks. steppe-fårekyllingen vil det være en acceptabel løsning for de fleste.

Der er heldigvis en række tricks man kan benytte sig af for at dæmpe støjen fra fårekyllinger. Den vigtigste er at vælge steppe-fårekyllinger frem for andre gængse arter som mark-fårekyllinger og husfårekyllinger. Sørg også for god plads og gemmesteder, moderér eventuelt temperaturen, og fodre med hannerne først, da det er dem der larmer.

En anden mulighed er selvfølgelig at vælge et helt andet foderinsekt som primært foderdyr, og et oplagt valg kunne være lydløse Dubia-kakerlakker, som ernæringsmæssigt er fuldt på højde med fårekyllingerne. Vi sælger naturligvis også Dubia-kakerlakker som levende foder.

Afslutningsvis skal det dog siges, at fårekyllingen er kommet til terrarie-hobbyen for at blive. Den er et sundt levende foder, prisen er fornuftig og den er nogenlunde robust, hvis den ellers behandles korrekt. Dubia-kakerlakker er et udmærket alternativ, men alsidig kost er alfa og omega for både mennesker og dyr, så valget mellem fårekyllinger og kakerlakker bør ikke være et enten/eller, men derimod et både/og.

2018-08-10T17:00:08+00:00