Dyrevelfærd og etik for insekter

//Dyrevelfærd og etik for insekter

Dyrevelfærd og etik for insekter

Vi har regler og regulativer om dyrevelfærd, når det gælder husdyr og kæledyr, og for de fleste af os er det en selvfølgelighed, at dyr skal behandles ordentligt. Men hvad med de levende foderinsekter!? I artiklen ser vi på, hvor dårligt insekter ofte behandles, og hvad der eventuelt kan gøres.

I Danmark er vi langt fremme, når det handler om dyrevelfærd – i hvert fald for firbenede dyr. Der er skrappe krav til pasning og behandling af dyrene, og det er godt! Men insekter betragtes ofte ikke som dyr i gængs forstand, og på sin vis må man også have en vis realisme i sine betragtninger. Uanset hvor man træder, vil der være insekter som kan komme til skade, og de fleste af os vil nok også forbeholde os ret til at gribe til fluesmækkeren, hvis en flue bliver for generende.

Definitionen på dyrevelfærd går da også mest på, at menneskets ansvar i særlig grad træder i kraft i det øjeblik et dyr kan siges at være i vores varetægt. “Varetægt” er jo egentlig en sammenskrivning af “at tage vare på” – altså at passe på dyret. I det øjeblik vi holder et dyr i fangenskab af den ene eller den anden årsag – forpligter vi os samtidig til at passe godt på dyret og opfylde dets behov, så det kan have et godt liv.

Heldigvis er det sådan, at langt de fleste af os gør os umage med vores hobbydyr, sætter os ind i dyrets natur og behov, og forsøger at opfylde dem efter bedste evne.

Når det gælder foder-insekterne, står det desværre anderledes skidt til mange steder. Der er ikke rigtig nogen officiel regulering. Problemet starter allerede, når insekterne afsendes fra opdrætteren (hvor de indtil da må formodes at have haft rimelige vilkår). Som oftest er dyrene opdrættet i udlandet, og det betyder, at de skal på en længere rejse. De pakkes tæt sammen, og er flere dage undervejs. Som regel er der (nok mest for syns skyld) pakket lidt tørt foder ned med dyrene, men normalt aldrig væske, og uden væske holder dyrene alligevel op med at spise. Foderet et typisk et granulat i flotte grønne, gule og røde farver – til ære for forbrugeren. Dyrene har ingen brug for farvestoffer, og de spiser alligevel ikke foderet uden væske.

Et par dage under sådanne forhold kan insekterne så nogenlunde klare, hvis de straks efter ankomsten pakkes ud og får mere plads og gemmesteder og mulighed for at dække væskebehovet og komme til kræfter. Men sådan går det sjældent. De tætpakkede insekter kommer i stedet på lager i de små æsker, de er afsendt i, og får fortsat ikke mulighed for at drikke. Mange dyrehandlere, både fysiske- og netbutikker, annoncerer ligefrem med, at de får insekter hjem hver- eller hveranden uge – så der altid er “friske” insekter på lager. Det må desværre kunne tolkes derhen, at de stakkels dyr med andre ord risikerer at stå på hylden i op til 2 uger under disse kummerlige vilkår.

Og desværre har det fatale konsekvenser. Ofte, og ikke overraskende, oplever man, at der er mange døde dyr, når man køber en sådan pakke. Og ofte oplever man også stor dødelighed blandt dyrene de efterfølgende dage, når man kommer hjem og pakker dem ud. Der er utrolig mange eksempler på, at man reelt kun kan fodre med en brøkdel af de foder-insekter man har købt og betalt for.

Indtil der forhåbentlig kommer en mere officiel regulering på området, er det op til dig som forbruger at stille krav til din leverandør af levende foder-insekter!  Udbud og efterspørgsel styrer også her. Forlang friske insekter, spørg hvor de kommer fra, hvordan de er passet osv.

Der er flere grunde til, at det er et vigtigt fokusområde. Der er for det første de dyre-etiske grunde. Vi skylder dyrene en ordentlig behandling, når de er i menneskets varetægt. Vi skylder dyrene at stille krav til leverandøren, så vi ikke indirekte opfordrer dem til at misrøgte dyrene. En anden og vigtig grund er hensynet til vores hobbydyr. De er, hvad de spiser, og deres sundhed afhænger i sidste ende af foder-dyrenes sundhed. Et misrøgtet foder-insekt er i bedste fald et tomt ufordøjeligt hylster af exoskelet uden særlig foderværdi. Og i værste fald er insektet ikke bare tomme kalorier, men direkte skadeligt at spise for hobbydyret. En naturlig følge af misrøgt er selvsagt opblomstringen af sygdomme, svamp og utøj.

Læs evt. her, hvordan InsektOrama behandler levende foder-insekter.

Som forbruger overtager man naturligvis ansvaret for insekterne, når man får dem hjem. Mange opbevarer – af uvidenhed eller bekvemmelighed – insekterne i de æsker de er købt i. Det bør man aldrig gøre. Foder-insekterne skal helst straks flyttes over i nye og større beholdere. Det handler fortsat både om dyrevelfærd og sunde insekter til dit hobbydyr, men det handler også om økonomi, for døde foderinsekter er penge ud ad vinduet.

Ud over plads, skal insekterne også have noget at gemme sig i – æggebakker, paprør eller lign. Det er et naturligt instinkt, der skal tilgodeses, men det er også med til at sikre, at dyrene ikke angriber og æder hinanden. De skal desuden naturligvis altid have adgang til væske og foder.

Sørg for en vis hygiejnisk standard. Som minimum skal døde dyr fjernes løbende, både fordi de kan forårsage lugtgener, men også fordi de fremmer bakterier, svamp og utøj. Afgasningen fra døde insekter kan også være skadelig for de tilbageværende. Det er også vigtigt at sørge for, at der kommer masser af frisk luft til dyrene. Det er sjældent nok at prikke små huller i låget – brug hellere store overflader med metalnet, eller høje beholdere uden låg. Eksempelvis er fugtig stillestående luft dødeligt farlig for fårekyllinger og græshopper – få timers eksponering i et sådant miljø kan være en dødsdom for sådanne insekter.

2018-08-10T17:00:09+00:00